Download Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil og lær den magiske filosofi at kende

Ja Tak!

06

jun

Feng shui på børneværelset og teenagerens rum
Tags: ,

Feng shui på børneværelset og teenagerens rum

Det er ikke kun voksne, der har gavn af god energi i boligen, feng shui på børne,- og teenageværelset er også en rigtig god idé.

Hver alder har forskellige behov, så den feng shui der er bedst på baby og børneværelset, adskiller sig fra den feng shui der er mest optimal på teenage værelset.

Mange farver og ting kan være voldsomt for en lille sjæl, derfor er det for mange mindre børn bedst at værelset er enkelt indrettet, med bløde organiske former og rolige farver, så der ikke er 1000 indtryk at forholde sig til.

Jo ældre barnet bliver, des flere indtryk vil det kunne rumme, men når det så er sagt, er der mange af de børn der er kommet til verden i nyere tid, der er ekstremt sensitive, og derfor stadigvæk vil trives bedst med enkelt indretning og rolige farver, selvom de er større.

Her er det vigtigt, at du lægger din egen personlige smag til side og mærker ind hvilken indretning dit barn vil have det bedst med på sit værelse, og tager dem med på råd, når i skal indrette børneværelset med feng shui.

Nogle børn roder meget, og andre roder kun lidt, eller måske slet ikke, og det fortæller allerede en masse om hvem de er, og hvad der venter, når de bliver større.

Jeg har selv 3 drenge, som alle er forskellige hvad det angår, også som teenagere.

Teenageværelset er ofte under evig forandring, og kan være en rodet affære.

Nogle teenagere har værelser fyldt med gamle pizzabakker, sure sokker og ting alle vegne, hvor andre lever meget pænt og ryddeligt.
Intet er mere rigtigt eller forkert end det andet, men det fortæller meget om hvem de er som personer og hvordan de har det inden i.

Det rodede værelse viser et indre, der er under seriøs ombygning, hvor alt vælter rundt uden at der er særlig meget styr på noget, hvor et meget ryddeligt værelse fortæller om et ungt menneske, der stadig er under ombygning, men er mere i kontrol (eller forsøger at være det) over transformationen fra barn til voksen.

Igen, intet er mere rigtigt eller forkert end andet.
Det unge menneske er i process, der kan tage alle retninger, så vær ikke urolig for et "for rodet og all over the place" eller "for ryddeligt og kontrolleret" værelse. Dette er blot et billede på den nuværende tilstand, og alt kan ske, når de er ude på den anden side.

I feng shui regnes børne,- og teenageværelser som udenforliggende områder, når du lægger baguakortet over boligen, fordi det er deres domæne, så har du et "vigtigt" område du gerne ville booste, må du arbejde på den eller de vægge der støder op til rummet, og anbringe altre eller symboler andre steder i boligen i stedet.

Til gengæld kan du lægge baguakortet kun over børne/teenage værelset, og inddele det i de 9 baguaområder, som man hver især booster.
Her er det igen vigtigt, at du har dit barn eller den unge med i processen, og mere fungerer som støtte og inspiration, i stedet for, at overtage deres space med din egen smag.

 

Læs også Sådan laver du spaceclearing

Modtag Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil

Nysgerrig på feng shui? Så se mere HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.