Hold dig opdateret på hvad der sker i Queenager universet - Fællesskab, inspiration & events ♡

Ja Tak!

09

sep

Hvad er et alter og hvordan laver man det?
Tags: ,

Hvad er et alter og hvordan laver man det?

Et alter er en lille opstilling af ting, der styrker energien omkring noget helt specifikt, som du gerne vil manifestere eller forbedre.
På den måde behøver du ikke at male vægge og købe nye møbler, som du måske ellers ville gøre i forbindelse med en opgradering.

Hvordan laver man et alter?

Der er mange måder at lave altre på, og dette er blot én metode du kan lade dig inspirere af.

Bestem dig for, hvad alteret skal handle om

Er der noget bestemt du gerne manifestere? En bestemt energi eller livsområde du gerne vil styrke?
Når du har fundet et tema, anbringer du ting, som symboliserer det du gerne vil forstærke, i en lille opstilling, evt på et fad eller et lille stykke stof, for at samle tingene sammen.

Det mest effektive er, at dit alter kun har ét tema, som fx kærlighed, sundhed, glæde eller noget andet du gerne vil forbedre energien omkring, så fokus kun er ét sted.
På samme måde, som hvis du forestiller dig en vandkande med ét hul har en kraftigere og mere målrettet vandstråle, end en vandkande med mange små huller, der spreder vandet ud i tyndere stråler.

På alteret kan du have (du behøver ikke vælge alle ting herunder):

  • Krystaller, figurer, symboler, blomster, billeder, tal, tarotkort, minder eller farver, som symboliserer dit tema
  • Ting, der symboliserer noget, du allerede har i dit liv, som du er glad for, for at tiltrække endnu mere at være glad for
  • Noget til alle sanser; dufte, noget der laver lyde, smukke ting for øjnene etc.
  • Stearinlys, så du giver dit alter opmærksomhed hver gang, du tænder dem
  • En plante i jord, så dit ønske har noget at gro af

Hvor mange ting du vælger at have i opstillingen, er op til dig.
3-5 ting er mere end nok til at skabe den energi du gerne vil styrke, men hvis du synes det ser godt ud med flere ting, kan du også gøre det.

I realiteten er det kun fantasien sætter grænser for, hvad dit alter kan indeholde - Bare sørg for, at det har et positivt bidrag til energien.
Slå dig løs og prøv dig frem, du kan altid ændre det igen.

Placering af alteret

Et godt sted at placere dit alter, kan være i det baguaområde, som det korresponderer med, så det styrker området.

Ligger det pågældende område inde i et kosteskab eller et sted, hvor det ikke giver mening for indretningen at anbringe alteret, kan du i stedet over et rum du holder af at være i, og sætte alteret der, hvor dit baguaområde ville være, hvis dette rum var hele din bolig.

En tredie mulighed er, at anbringe det sted hvor du tit ser det, så det får regelmæssig opmærksomhed.

Mærk efter hvad der giver bedst mening for dig.

Når alteret er færdigt

Vis gerne alteret din interesse hver dag, ved fx. at tænde stearinlys eller kigge på det, og fokusere på at mærke den følelse i dig, du gerne vil opnå med dit alter.

Du må gerne løbende ændre i alteret, fjerne ting og tilføje nye, hvis du får lyst til det.
Men hvis du kun ændrer i det, fordi du er utålmodig efter at manifestationerne skal ske, er det fint at give det en pause på i hvert fald en uge eller to, så det får plads og tid til at virke.

Der er ikke en fast formel for, hvor længe du skal beholde dit alter, det kommer an på, hvor hurtigt du rykker dig i din proces.
Lad det stå så længe det føles rart for dig, og bryd det op, når du trænger til, at der skal ske noget nyt.

 

Læs også Hvad symboliserer månen

Modtag Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil

Nysgerrig på feng shui? Så se mere HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.