Download Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil og lær den magiske filosofi at kende

Ja Tak!

02

feb

50+ Hva nu?
Tags: , , ,

50+ Hva nu?

Nå men, for lidt over en uge siden fyldte jeg 50 år, og det var en blandet oplevelse, for jeg havde nok lidt en forventning om at være i mål, når jeg nåede hertil.

Jeg ville ønske nogen havde fortalt mig, at man ikke nødvendigvis har mere styr på noget end da man blev 30, for det kan jeg da se, at hverken jeg eller mine jævnaldrende veninder har.
Ok, jeg tager generelt bedre beslutninger for mig selv nu end da jeg var yngre, men jeg ejer stadigvæk ikke hverken skarpe køkkenknive eller fast ejendom. Til gengæld har jeg hele 3 kagefade på fod...

Fra midt 48 og en god del ind i mit 49ende år, har jeg haft det mærkeligt med at blive ældre, og strugglet med min kommende identitet som 50+.
Jeg har haft det som om mit liv nærmest var forbi, følt mig gammel, og haft underlige regler oppe at vende om, at visse ungdommelige looks ikke længere er for mig, for ikke at tale om, at den måde jeg udtrykker mig verbalt, og i det hele taget opfører mig på, ikke er særligt passende for min alder.

Jeg har nærmest været skamfuld over mit ungdommelige indres clash med min ydre fremskredne alder, og det har undret mig.

Men måske er det ikke så mærkeligt, for overalt bliver jeg fortalt, at det er bedre, at være ung end gammel, og fra 50+ skal jeg seriøst se at komme i gang med, at gøre en indsats for, at ligne en på 25.
Mit feed er proppet med annoncer for hvordan jeg kan komme til at se yngre ud, og for bare at taget et enkelt eksempel fra mine streamingtjenester, bruger bruger Carrie og co i de første afsnit af det nye SATC “And just like that” jeg ved ikke hvor lang tid på at cirkulere omkring “ja vi ved godt vi er blevet ældre og undskyld vi er det”.

I en dokumentar på DR om supercool Jane Fonda, taler hun om de operationer hun har fået, og tilstår, at hun ville ønske, at hun havde modet til at ligne sin alder. Jeg beundrer hendes ærlighed, men kan også bare konstatere, at kvinder på min alder+, der ser 5-10-15-20 år yngre ud end de er, hyldes for deres ungdommelige udseende, og jeg følger da også misundeligt med på J-Lo og Gwen Stefanis Insta, som beviser over for mig, at jeg er en taber fordi jeg ikke for alvor får gjort noget ved mine rynker.

Selvom jeg gør modstand, er jeg blevet suget ind i fortællingen, og mit ego elsker når nogle skyder mig til at være yngre end jeg er (nok mere pga min opførsel end mit udseende, men skidt nu med det). Jeg går til kosmetisk akupunktur, japansk lifting, tager collagenpulver, har masser af cremer til “den modne hud’ og ville lyve hvis jeg nægtede at have tjekket ultralyd terapi og andre temmeligt pricy muligheder for at få opstrammet mit ydre.
For ikke at tale om instafiltre, der fjerner alle rynker. Halle-Freakin-Luja, dream come true!

Jeg er med på, at det fra naturens side er sådan, at når man ikke længere kan bringe børn til verden, så er man overflødig, og kan godt bare stille sig over i et hjørne og visne.

Samtidig har verden været, og er stadig i høj grad styret af maskuline værdier.
Vores samfund er blevet formet af mænd, der ikke havde høje tanker om kvinder (generalisering, jeg ved godt, at der findes mænd, der tænker anderledes), og vi skal ikke langt tilbage for at finde regler om, at kvinder ikke måtte have stemmeret og eje fast ejendom.
Ergo var man som kvinde afhængig af mænd for at overleve.

Man skulle være smuk, ungdommelig og ikke mindst frugtbar, så man kunne blive valgt af en mand, og jeg tror, at det ligger så dybt i vores DNA, at mange kvinder stadigvæk er styret af det drive.

Men kan vi gøre noget andet nu?
Det må da kunne lade sig gøre også, at tappe ind i et drive, hvor det er trendy at blive ældre.
Vi har allerede fokus på Body Positivity, så i 50 års fødselsdagsgave ønsker jeg mig mere Age Positivity.

Min drøm er at finde fred i min alder, og mit forbillede er Keith Richards fra Rolling Stones. Alt ved ham råber "Fuck alder!"
Lige nu kan det kun være ham, for selvom jeg måske aner en trend pible frem i podcasts, bøger og fiktion med aldrende kvinder i hovedrollerne, savner jeg alligevel den kvindelige udgave af Keith, der fortæller mig en historie om, at det er ok at være 50+, ligne 50+ og være whatever age på indersiden.

Når alt det er sagt, så synes jeg faktisk, at jeg er ude på den anden side af midtlivskrisen, og har det super med 50+.
Jeg er ok med at der ikke nødvendigvis er styr på noget. Der er mere ro, og det er sagomelme alle de 50 år værd, for damn hvor har jeg kartet rundt i desperation, når tingene ikke lige gik som jeg ville.

Hvis barndom og ungdom var Level 1 og tiden med hjemmeboende børn Level 2, så er 50+ for mig Level 3 jeg er i gang med at lære at kende, som når man stiger til et nyt level i et computerspil (ja man er vel mor til 3 drenge).
50+ føles som et reset og et spring ind i en ny identitet, og jeg kan mærke, at det bliver rigtig godt.

Livet vil dig gerne, hvis du vil det.

(Vigtig PS: Jeg har ingen invendinger mod dem der får lavet alskens ansigtsløft og botox, eller går helt i beige - Min holdning er, at vi hver især selvfølgelig skal gøre det, der gør os glade)

 

Læs også Ærer du smerten i din transformation

2 kommentarer til indlægget


  • Jeg blev 70 år sidste år og desværre blev der ingen fest. Jeg rejser i år til Club La Santa. Jeg har mange rynker med med olie ovenpå creme med fakta. Ses det ikke så meget og husk at smile med øjnene ( især med mundbind ). Jeg er uddannet i en modebutik i 60’erne så jeg går i ungt tøj. Held og lykke imod de 100 år

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.