Dame midt i livet! Hold dig opdateret på hvad der sker i Queenager universet - Fællesskab, inspiration & events ♡

Ja Tak!

10

okt

Lav feng shui med wallstickers
Tags: ,

Lav feng shui med wallstickers

Jeg er stor fan af wallstickers.

Som tiden er lige nu, hvor der er et enormt energiskifte i gang, rykker mange mennesker sig med lynets hast i deres udvikling.

Når man udvikler sig psykisk, rykker hjemmet med, og derfor kan det være en fordel at indrette sig med midlertidige løsninger, så det er nemt at ændre, når man bevæger sig til et nyt stadie eller en ny frekvens.

Med wallstickers kan man let lave små ændringer i sin bolig, der løfter energien, og samtidig er nemme at fjerne eller erstatte med andre, når der er brug for det.

Nogle er vilde med citater som dekoration, og der er også rigtig mange wallstickers med netop citater, at vælge imellem.
Husk at det altid er bedst med opløftende og positive citater og ord - Universet og underbevidstheden forstår ikke ironi og sarkasme.

Bogstaver hører desuden til ildelementet, så citater vil løfte ildenergien i dit hjem, og er især godt i berømmelsesområdet, hvor også wallstickers i den røde nuance vil være gode.

Til kærlighedsområdet, vil wallstickers med hjerter, romantiske ord og andet af den slags være godt, ligesom det også vil løfte kærlighedsenergien i soveværelset, hvis man vælger at placere dem dér.
En wallsticker over sengen er at foretrække frem for et billede eller en hylde med bøger, da vores urinstinkt ikke kan falde til ro, når vi sover med noget hængende over vores hoved, der kunne falde ned over os.

Wallstickers der forestiller træer eller blomster, vil være gode at sætte op i området for familie og helbred, hvor træelementet giver et extra boost.

Der findes også rigtig mange fine wallstickers til at dekorere børneværelset med.
Hvis det giver mening for resten af boligindretningen, vil de barnlige og kreative wallstickers også være gode i området for børn og kreativitet, hvor også cirkelformede og pastelfarvede wallstickers vil booste optimalt.

 

Læs også Sådan lægges baguakortet

Modtag Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil

Nysgerrig på feng shui? Så se mere HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.