Download Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil og lær den magiske filosofi at kende

Ja Tak!

05

maj

Feng shui planter og blomster
Tags: ,

Feng shui planter og blomster

I feng shui kan vi rigtig godt lide planter og blomster overalt i hjemmet og den friske livsenergi, de bringer til boligen.
Desuden taler de et tydeligt sprog, der ikke er til at misforstå.

Hvad planterne fortæller

Feng shui er vild med planter og blomster, der har runde blade, som udsender en dejlig blød energi, hvor planter med skarpe blade udsender en mere skarp energi. Nogle, deriblandt jeg selv, er mere sensitive over for dette end andre, så mærk efter om det gør en forskel for dig.

Der er ikke planter, der er decideret dårlige eller forkerte, men er du vild med kaktus eller andre planter med skarpe blade, så overvej hvad det er den skarpe energi giver dig. Det kan være en skarphed du tillægger dig, som fx beskyttelse? 

Dine planter og blomster er også gode vejvisere for hvor dit energiniveau ligger.
Du kender måske det, at du i en periode har haft for travlt til at tage dig ordentligt af dine planter, så de er mere eller mindre visne - Kig da på dig selv: Har du det på samme måde? Trænger du til extra gødning og opmærksomhed?

Og så er det altid sjovt at observere, hvilke baguaområder de skarpe og halvdøde planter er placeret i.
Er der nogle steder i dit liv, du er mere skarp og ”spids” i din adfærd end andre? Steder i dit liv, hvor du trænger til at gøde lidt extra?

Planter som grounding og Yin/Yang balance

Planter med en tyk stamme giver den maskuline yang energi, og samtidig et stærkt fodfæste, som hvis du forestiller dig, at du var et træ, med dybe rødder, der ikke vælter i stormen.
De helt tynde stilke, der er mere skrøbelige i deres energi, kan bruges til at skabe en mere let og feminin yin energi.

Alle typer stammer er helt i orden, det gælder bare om at være bevidst om, hvilke kvaliteter du gerne vil forstærke med de planter, du har i dit hjem.
Hvis du fx. har behov for mere grounding, kan det være en idé, at hjælpe dig selv på vej til det, ved at anskaffe dig flere planter med tykke stammer, hvor anskaffelse af flere planter med tynde stilke, vil hjælpe dig til en mere "luftig" måde at være i verden på, hvis du er lidt tung i det.

De stammer, der hverken er tynde eller tykke, giver både yin og yang energi.

Kunstige og tørrede blomster

Har du ingen planter, men mod på at anskaffe dig nogle, kan du starte op med en enkelt eller to, der er nemme at holde, så du får en succesoplevelse med projektet, og hvem ved – måske endda lyst til at fylde dit hjem med dem. 

Er levende planter ikke noget for dig, kan du i stedet vælge at have kunstige blomster. Falske blomster er gode for stemningen rent dekorativt, især hvis de er lavet så godt, at de ligner ægte, levende blomster.
De giver dog ikke det samme friske pust af Ch’i som rigtige blomster gør, men bare du husker at støve dem af, kan det godt gå an som nødløsning. 

Det er lidt samme historie med tørrede blomster, som også mangler en stærk Ch’i energi, da de jo er døde. Men har de affektionsværdi, som fx en tørret brudebuket kan have det, vil det være med til at optimere energien i rummet alligevel. 

Planter i soveværelset

Jeg er ofte stødt på spørgsmålet, om man må have planter i soveværelset, pga den kultveilte de helt naturligt udsender i løbet af natten, i modsætning til om dagen, hvor de omdanner kultveilte til ilt gennem fotosyntesen.
Min holdning efter megen research på området er, at du skal have en regnskov af planter i dit soveværelse for, at det bliver farligt, og personligt har jeg altid et par planter derinde. 

Jeg føler, at den gode energi, de bidrager med, opvejer for det, de udsender om natten, og så længe der bliver luftet ud med jævne mellemrum, går det fint, men igen, mærk efter, og gør hvad der føles bedst for dig.

Altankasserne inde eller ude

Jeg bor et sted med mange altaner, og derfor også et væld af altankasser, og en ting, jeg har gået og funderet over, er altankasser hængende inde vs. uden på altanen.

Jeg har observeret at nogle har altankasserne pegende udad, så folk på gaden har gavn af de smukke blomster, og andre har altankasserne hængende ind mod boligen, så de selv har mere gavn af det skønne syn.

Min teori er, at dem der har altankasserne pegende ud mod vejen, er mere udadvendte og måske har et større behov for at fremstå “perfekte” og flotte for omverden, hvor dem der har dem hængende indad, er mere introverte og går mere op i at nære deres eget indre.

Jeg mener ikke, at det ene er mere rigtigt end det andet, og den står helt for egen regning den her.
Selvfølgelig er der også praktikaliteter ift plads, vind osv, men prøv lige for sjov, at forholde dig til dine egne, hvis du har, eller tjekke næste gang du kommer hjem til nogen, der har altankasserne den ene eller den anden vej, om det passer på din/deres måde, at være i livet på?

 

Læs også Hvad kan feng shui bruges til

Modtag Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil

Nysgerrig på feng shui? Så se mere HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.