Hold dig opdateret på hvad der sker i Queenager universet - Fællesskab, inspiration & events ♡

Ja Tak!

04

apr

Feng shui området for anerkendelse og berømmelse
Tags: ,

Feng shui området for anerkendelse og berømmelse

Jeg kan lige så godt fortælle dig det her.

Jeg elsker mine børn overalt på jorden, jeg har ofte nybagte boller til dem lørdag morgen, lækkert tøj i skabet, jeg elsker mit hjem og alt hvad jeg har indrettet mig med, jeg køber altid økologisk, elsker en god kop urtethe, smider aldrig skrald på gaden, er mega spirituel, har en positiv indstilling til livet, og lytter til englemusik når min dag begynder.

Og så slår jeg aldrig edderkopper ihjel selvom jeg er bange for dem, men får en af mine overbærende sønner til at sætte dem uden for.

Men... jeg kan også godt feste som en 17årig og danse på baren til den lyse morgen med knæklys i håret, få for mange tequilaer, høre 'fordummende' popmusik på repeat, bruge alt for mange penge på sko, spise bridge blanding til morgenmad, rode i min lejlighed, have nullermænd under sengen, hoppe i en behagelig men ikke særlig køn heldragt fra H&Ms børneafdeling når jeg kommer fra arbejde, tale før jeg tænker og komme til at grine lidt for højt på de forkerte tidspunkter...

Desuden er jeg blevet blevet skilt 2 gange fra den samme mand, mine børn er ikke altid velfriserede og jeg kan godt komme til at råbe af dem.

Jeg kan lige så godt fortælle det, jeg har nemlig boostet energien i mit baguaområde for anerkendelse og berømmelse.
(Find ud af hvor dit område for anerkendelse og berømmelse ligger)

Når du går i gang med at booste energien i dette område, skal du være indstillet på, at ting du gerne vil gemme lidt væk omkring dig selv, godt kan komme frem i lyset - Også hvis du er utro eller snyder i skat.

Det er ret interessant når jeg nævner dette i en konsultation, er det ikke alle der er klar på at putte noget som helst energi i netop dette område, af angst for hvad der måtte komme frem om dem.

Men hvis du lever et liv hvor du kan se dig selv i øjnene og står inde for alle de valg du foretager, vil der ikke ske dig noget 'væmmeligt'.
Ofte er det jo faktisk en lettelse, når noget vi har brugt en masse energi på at skjule, pludselig er fremme i lyset, og så var det alligevel slet ikke så slemt at folk kendte til det.

Området for anerkendelse og berømmelse handler også om din egen og andres anerkendelse af dig, om autenticitet og om dit ansigt udadtil.
Og hvis du gerne vil være berømt, er dette også stedet at investere energi.

Vil du gerne booste dit område for anerkendelse og berømmelse kan du blandt andet placere:

  • Lys i alle former, fx. stearinlys, elektrisk, billeder af lys
  • Trekantede former, lyn, zigzag
  • Røde farvenuancer
  • Diplomer, præmier eksamensbeviser og lignende

 

Læs også om Feng shui på børneværelset og i teenagerens rum

Modtag Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil

Nysgerrig på feng shui? Så se mere HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.