Download Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil og lær den magiske filosofi at kende

Ja Tak!

02

feb

Valentines Day outfittet der sparker r**
Tags: ,

Valentines Day outfittet der sparker r**

Vidste du, at du kan bruge feng shui kvindelist, til at sende de signaler du gerne vil udsende, via det tøj du ifører dig på din valentines day date?

Farverne

Hvis du gerne vil fremvise den mere skrøbelige og feminine side af dig på din Valentines Day date, er rosa god at gå med.

Rosa er en blød, blid og rolig farve, der også stimulerer dit hjertechakra, som står for at give og modtage kærlighed og omsorg.

Er du derimod fremme i skoene, og har tænkt dig at køre en mere aggressiv markedsføring af dig selv, er rød din farve.
Rød tiltrækker opmærksomheden og går endda ind og stimulerer nervesystemet, så temperaturen også stiger en smule i kroppen.

Rød og de andre varme farver virker generelt mere imødekommende end de kolde, og sort lukker helt af for energien.
En sort højhalset, er ikke lige sagen hvis du gerne vil virke åben over for den person der sidder over for dig.

Ender du alligevel i det sikre sorte, kan du blotte din hals og det øverste af brystet (også uden nødvendigvis at vise kavalergang), for at virke mere åben og imødekommende (hvis altså det er det du gerne vil være).

Hud er altid godt, så bare arme og ben kan også noget, men har dog mindre effekt end en blottet hals.

Mønster og former

Alle former for dyreprint hører til ildelementet, som står for power, sexyness og samtidig booster udadvendt adfærd.
Silke, læder og ruskind hører også til ildelementet, ligesom v-halsen, spidse sko og trekantede former i fx accessories  og mønster på tøjet også gør det.

Runde snuder og rund halsudskæring hører til metal elementet, som styrker tankevirksomheden.
Det samme gælder for accessories med runde former og prikket mønster i alle udgaver.

Firkantede skosnuder og halsudskæringer udsender en mere robust og rolig energi, så her vil du fremstå som en mere jordbunden type, især hvis du kombinerer det med jordfarver som beige, brun og varm okkergul.

Yin og Yang

Vil du gerne fremstå feminin, vil en kjole i langt de fleste tilfælde virke mere feminin end bukser vil gøre.
Dog er der også forskel på styrken af feminin energi fra den ene kjole til den anden.

En småmønstret kjole i tynde flagrende textiler med en masse detaljer, indeholder langt mere af den feminine yin energi, end en helt enkelt og ensfarvet kjole med få snit og færre detaljer gør.

Små accessories med masser af krummelyre udsender også mere feminin yin energi, end store, tunge og bastante smykker, der udsender den maskuline yang energi.

Hvis du helst vil skabe en 50/50 procent balance mellem den feminine yin energi og den maskuline yang energi, kan du gøre det ved fx at vælge ensfarvede bukser, som du mixer med en småmønstret feminin top og fine yin smykker.

Eller du kan omvendt tage en småmønstret kjole på, i kombination med store tunge smykker - I begge udgaver skaber du en fin balance mellem yin og yang.

Kærlighedssymboler

Hjerter er nok et af de ypperste kærlighedssymboler der findes, så er det den energi du gerne vil ind i på din Valentines Day date, kan du måske godt få sneget et hjerte eller to ind i din påklædning.
Hvis hjerter ikke lige er din ting, har du måske dit eget unikke kærlighedssymbol, og så er det bare det du bruger i stedet.

 

Læs også Sådan får du mere kærlighed med feng shui

Modtag Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil

Nysgerrig på feng shui? Så se mere HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.