Hvad er feng shui?

Feng shui er en flere tusinde år gammel filosofi fra Østen, der handler om at skabe harmoni mellem mennesket og dets omgivelser. 

Når du indretter din bolig med feng shui, arbejder du med energien Ch’i og de grundlæggende redskaber Yin og Yang, De 5 elementer og – en af mine favoritter – Baguakortet.

De to mest anvendte retninger inden for feng shui er kompasmetoden, som har fokus på verdenshjørnerne, og 3dørs metoden, hvor man har fokus på hvilken vej energien kommer ind i hjemmet.

Personligt arbejder jeg med 3dørs metoden, fordi man kan arbejde med den mere intuitivt end kompasmetoden, der kræver nøje udregninger, som gør det sværere, at bøje reglerne.

Hvad kan feng shui bruges til?

Feng shui kan bruges til at styrke alle livets områder: kærlighed, karriere, økonomi, helbred, selvudvikling, spiritualitet m.m.

Alt er energi, og alt er forbundet, derfor påvirkes du af det, som du omgiver dig med.

Det gælder alt fra tøj, farver, møbler og billeder, til tanker, mennesker, aktiviteter og hvordan du er i livet generelt. 

Ved at ændre på dine fysiske omgivelser kan du, ofte med helt små justeringer, ændre på din mentale tilstand og tiltrække nye muligheder:

  • Vil du have mere kærlighed?
    Så skab ro og harmoni i dit kærlighedsområde
  • Vil du forbedre dit økonomiske flow?
    Så ryd op og aktiver dit rigdomsområde med farver og symboler, der matcher rigdomsenergien
  • Und so weiter…

Feng shui er et spejl på din indre tilstand 

Mange tror, at rod eller “forkert” indretning er farligt, hvilket det ikke er. Tværtimod.

Din bolig viser dig præcist, hvor du er i dit liv, og hvad du har mulighed for at arbejde med.

Måske har du en rodeskuffe i dit karriereområde, et dryppende vandrør i dit helbredsområde eller en kaktus i dit kærlighedsområde. 

Det er information, som giver dig en fantastisk mulighed for at forstå dig selv bedre og løfte energien, både fysisk og mentalt.

Du kan bruge din bolig som et barometer: Hvordan ser der ud, og hvad fortæller det om din indre tilstand? 

Hvis noget roder eller føles tungt, er det en invitation til at balancere og justere, og her kan feng shui komme ind som en super medspiller, for med feng shui kan du:

  • Blive mere bevidst om hvad du har gang i
  • Blive mere bevidst om hvad du hellere vil have gang i
  • Bruge din indretning til, at hjælpe energiskiftet på vej
  • Bruge din indretning, som støtte til at holde fokus mod det mål du har sat dig

Så feng shui kan altså hjælpe til større bevidsthed og et energiskift i det ydre, hvilket er en rigtig god start.

Men for at komme i mål skal du også arbejde med et energiskift i dit indre, og det kræver altså, at du vender blikket indad, for at finde ud af, hvor du ikke tillader energiskiftet ske (for hvis du gjorde det, ville du allerede have det liv du går og drømmer om).

Virker feng shui?

Feng shui handler om energi, og energi virker, uanset om du tror på det eller ej. 

Når du ændrer noget fysisk i dit hjem, ved at ændre fysiske ting i dine omgivelser, ændrer du samtidig noget energetisk i dit liv, fuldstændig som når du kaster en sten i en stille sø, og ringene breder sig i vandet, der hvor stenen er landet.

Ja, jeg synes også selv at det lød mærkeligt engang, men efter at have set de vildeste forandringer ske både hos mig selv og hos dem jeg har vejledt og undervist, er jeg ikke længere et sekund i tvivl:

Feng shui er en kæmpe gamechanger, når du er klar på at arbejde bevidst med energien i og omkring dig, for at transformere dit liv.

Det er ikke hokus pokus, men psykologi og energiarbejde i herlig forening.

Mit første møde med feng shui…

…udløste ikke ligefrem den store begejstring hos mig.

Jeg blev hurtigt meget træt og en lille smule bange for, om jeg kom til at bryde nogle af de ufatteligt mange og skrappe regler jeg fik udstukket, så jeg vendte ret hurtigt ryggen til det

Men da jeg nogle år senere igen stødte på feng shui, opdagede jeg heldigvis, at det ikke behøver, at være så firkantet.

Personligt har jeg ikke et forhold til fx. drager, slanger og frøer, som var vigtige symboler for de kloge kinesere, der oprindeligt udtænkte feng shui filosofien for mange tusinde år siden. 

Derfor har jeg henover årene udviklet en mere intuitiv og nutidig form for for feng shui, som passer meget bedre til vores livsstil her i den vestlige verden.

Jeg gider nemlig godt en feng shui 2.0 version uden skrappe regler, nervøst velour, besværlige verdenshjørneudregninger og you name it.

Feng Shui er ikke et quickfix

For at dit liv kan ændre sig, handler det først og fremmest om, at blive bevidst om hvad du har gang i, og det er feng shui genialt til, for dine ydre omgivelser afspejler 1:1 hvordan du er i livet.

Med den viden er det op til DIG, at tage ansvar for forandringen, ved at arbejde med dig selv og alt det spændende der dukker op, både inden i dig selv og omkring dig, når du begynder at justere i energien.

Feng shui udretter ikke urealistiske mirakler, så du helt uventet får en milion kroner ind ad brevsprækken i morgen fra en ukendt onkel i Amerika, eller prinsen på den hvide hest pludselig står og synger seranader foran dit vindue. 

Hvis du ikke vender blikket indad, kan du lave nok så meget spirituella himstegims – dit liv vil stadigvæk være fuldstændigt som det altid har været.

Feng Shui 2.0

Med Feng Shui 2.0 tager du ansvar for dit eget liv ved, at mærke svarene frem for, at hente dem ude i gamle outdatede regler, og hvad andre synes.

Det er en livvstil med en bevidsthed om, at alt er hænger sammen, og alt er feng shui: Måden du er i livet, hvad du tænker, hvad du siger, hvem du omgiver dig med, hvad du spiser, hvad du lytter til, og i alt det støtter du op om din indre udvikling med personlig indretning i dine omgivelser.

 

Læs også om Verdens nemmeste feng shui trick 

Tjek bogen Skab et liv du virkelig elsker med god feng shui