Download Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil og lær den magiske filosofi at kende

Ja Tak!

05

maj

Baguaområdet for karriere og livsvej
Tags: , , , ,

Baguaområdet for karriere og livsvej

Baguaområdet for karriere og livsvej handler om alt, hvad der har med karriere at gøre, så er du jobsøgende, ønsker jobskifte, forfremmelse eller andre ændringer i din nuværende stilling, er det området her, du skal arbejde med for at få det til at ske.

Når du forbedrer baguaområdet for karriere og livsvej, vil du blive ført i retning af dit livsformål, som en kvist føres gennem flodens strøm af vand, og så er det sådan set bare op til dig at flyde med. 

Hvis du gerne vil guides hen mod dit livsformål eller forbedre dit nuværende karriereliv, er det meget effektivt, at tilføre området for karriere og livsvej mere vandelement, som er det mest styrkende element for området. 

Vandelementet finder du i spejle og glas, incl. vinduesruder og alt, hvad der reelt er vand: Akvarier, fontæner, springvand, vandrør osv. Så hvis dit område for karriere og livsvej er på badeværelset, i køkkenet eller andre steder, hvor du har rindende vand eller vinduer, er du ret godt dækket ind. 

Selvom du automatisk har vandelement i dit karriereområde via de vandrør og vinduer, der måtte være, kan det alligevel være godt, at tilføre lidt ekstra vandelement eller nogle af de andre ting, der booster området.

Det kan være vandelement i form af kunst og print med vanddråber, søer, verdenshave og andet, der forestiller vand eller florlette, transparente tekstiler i fx gardiner, der leder tankerne hen på vandets gennemsigtighed. 

Du kan også anbringe logoet fra en virksomhed, du gerne vil arbejde for eller andre af dine egne personlige symboler, der holder dig på sporet af dine karrieredrømme og dit livsformål. 

Det kan fx være nogle af de ting, du sysler med, når du glemmer tid og sted, et foto af dig, hvor du laver noget, du elsker at lave eller et billede af en vej som symbol på retning i livet. 

Bøger, der handler om karriereudvikling eller noget, du gerne vil beskæftige dig med, vil også være med til at åbne dit mindset for et karriereliv, der føles godt for dig. 

Husk, at du ikke behøver at tilføre alle de ting, der booster vandelementet eller selve området, og at det du anbringer i dit baguaområde for karriere og livsvej skal give mening for dig og din indretning, for at det er god feng shui. 

 

Læs også Virker feng shui?

Nysgerrig på feng shui? Så se mere HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.