Venus retrograd er ofte noget folk frygter, fordi de forandringer vi skubbes til at foretage i vores liv inden for kærlighed og rigdom, kan føles overvældende eller besværlige, men arbejder du konstruktivt med energien, kan perioden faktisk hjælpe til at lufte ud hvor der trænger, og bringe mange skønne forbedringer med sig.
Hvad er Venus retrograd
Når Venus er retrograd ser det fra jorden ud som om planeten bevæger sig baglæns, hvilket den naturligvis ikke gør. Det er som når to s-toge kører ved siden af hinanden i forskellig fart, og man får en følelse af, at det langsommere tog kører baglæns, hvis man kigger på det fra det hurtige tog.
Venus er retrograd ca hver 18. måned og varer omkring 40-42 dage + en måneds skyggeperiode både før og efter, hvor energien også mærkes.
Hvor intens Venus retrograd perioden føles for den enkelte, afhænger dels af hvor Venus er placeret i det personlige horoskop, men også af hvilket hus og stjernetegn retrogradperioden foregår i.
Overordnet set, er det sjældent smart, at starte noget nyt op og tage store beslutninger når en planet er retrograd.
Nye begyndelser og store spontane beslutninger taget under en retrograd, bliver oftest lavet om når planeten går direkte igen.
Perioden egner sig bedre til at kigge indad, luge dit indre ukrudt og gøde, så du er klar til at så nye frø, når Venus igen går direkte.
Da Venus helt overordnet repræsenterer relationer, værdier, skønhed og nydelse, er det især disse temaer, der kommer fokus på, når Venus er retrograd.
Kærlighed og nære relationer
Du kan pludselig finde dig selv helt nostalgisk i fantasier om genforening med en ellers overstået ex kæreste, eller have et par gamle flammer, der melder deres tilbagekomst i indbakken, når Venus er retrograd.
Det siges, at nye kærlighedsaffærer indledt i perioden, er vilde og intense, og de stopper oftest når Venus går direkte igen.
Allerede eksisterende kærlighedsforhold og andre nære relationer, som tætte venskaber og partnerskaber, der trænger til at blive set efter i sømmene, kommer under luppen og testes når vi er under påvirkning af en Venus retrograd.
Stærke parforhold og relationer hvor begge parter er interesserede i at udvikle sig sammen, kommer styrkede ud af en Venus retorgrad, hvor uafklarede relationer med en længe udskudt afslutning, oftest kommer til en ende.
Økonomi og værdier
Under en Venus retrograd er energien oplagt til, at tage et kig på alt hvad der handler om værdi og økonomi i dit liv.
På det indre plan, kan du kigge på dine menneskelige værdier: Hvem sætter du pris på, og hvad betyder noget for dig?
Tag temperaturen på dit selvværd og din selvrespekt - Værdsætter du dig selv?
Er der nogle knapper der kalder på at blive skruet på?
As within so without.
Dit indre værdisæt afspejles også i din fysiske økonomi, som kan larme under Venus retrograd perioden, særligt hvis den trænger til et gennemtjek og en eventuel justering, som oplagt kan forberedes nu, og udføres, når Venus retrograd er slut.
Skønhed og nydelse
Venus har en smuk og blid feminin energi, som går op i hvordan vi ser ud og præsenterer os selv for omverden, gerne med alt hvad den kan trække af pynt.
Når Venus er retrograd, kan du få lyst til at lave både små og større ændringer ved dit ydre.
Spontane idéer til drastiske forandringer, der ikke kan gøres om, er sjældent en god idé, når Venus er retrograd, derfor er det en bedst at vente med større indgreb til Venus igen går direkte.
Venus handler også om alt hvad der gør livet skønt og dejligt, og derfor er tiden med en Venus retrograd periode til gengæld rigtig god til, at tage kontakt til din sanselighed og give mere plads til alt det, der nærer dig og giver nydelse.
Når Venus er retrograd, så vent så vidt muligt med:
- At tage store beslutninger i kærlighed og love dybe forpligtelser i nye relationer
- Store investeringer
- At gå shopamok i nyt tøj og accessories til nye looks
- Større justeringer af dit udseende, som fx. ny frisure, tatoveringer eller plastikkirurgiske indgreb
Brug i stedet Venus retrograd perioden til at:
- Dykke ned i arbejdet med selvværd og selvkærlighed
- Revurdere dine nære relationer, parforhold, venskaber og forretningspartnere, og få renset luften hvor den trænger
- Få overblik over din økonomi, lægge et sundt budget og betale af på eventuel gæld
- Rydde op i dit klædeskab og lave research på alle de idéer du har til fornyelse af dit ydre
- Gå på opdagelse i, hvad der giver dig glæde og nydelse, og skru op for selvforkælelsen i dit liv
Venus retrograd datoer
- 23 juli - 4 september 2023
- 2 marts - 13 april 2025
- 3 oktober - 14 november 2026
God feng shui til Venus retrograd
Rid med på Venus retorgrad bølgen, og sving feng shui tryllestaven i de 3 baguaområder:
Området for kærlighed og parforhold
- Meditér på hvad du gerne vil have mere af i dit kærlighedsliv
- Sortér de ting fra, som ikke giver dig den følelse, eller ikke støtter dig i at bevæge dig i den retning
- Tilfør ting, billeder, citater eller andre personlige symboler der løfter og inspirerer dig hen imod den energi du gerne vil have mere af
Området for rigdom og velstand
- Meditér på hvad der giver dig en følelse af rigdom
- Sortér de ting fra, som ikke giver dig den følelse, eller ikke støtter dig i at bevæge dig i den retning
- Tilfør ting, billeder, citater eller andre personlige symboler der løfter og inspirerer dig hen imod den energi du gerne vil have mere af
Området for børn og kreativitet
- Meditér på hvad der løfter din sanselighed og glæde
- Sortér de ting fra, som ikke giver dig den følelse, eller ikke støtter dig i at bevæge dig i den retning
- Tilfør ting, billeder, citater eller andre personlige symboler der løfter og inspirerer dig hen imod den energi du gerne vil have mere af
Find dine baguaområder HER
Læs også God feng shui til Merkur retrograd
Modtag Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil