Download Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil og lær den magiske filosofi at kende

Ja Tak!

03

mar

Se dit hjem som målestok for hvordan du har det
Tags: ,

Se dit hjem som målestok for hvordan du har det

Jeg ved da godt hvordan jeg har det, tænker du nok. Men gør du det?
Når hverdagen buldrer derudaf og det hele går lidt stærkt, har du så klar kontakt til din indre tilstand?

Jeg vil gerne være den første til at indrømme, at jeg jeg nogen gange mister kontakten til mig selv, når der er fart på, og sådan et forår har det været for mig.

Der har været så meget gang i min filmkarriere, at jeg kun lige har været hjemme og snitte hovedpuden om natten inden jeg stod på settet igen næste morgen, og det har betydet, at mit hjem har sejlet.

Når jeg udmattet er kommet hjem fra endnu en lang arbejdsdag, har jeg kigget mig rundt og konstateret, at mine omgivelser trængte til en kærlig hånd, men har ikke orket at gøre noget ved det, og så har det sejlet videre.

Det er ok for mig, at det roder engangimellem, og at der er steder i mit hjem, hvor jeg i perioder ikke lige kan finde ud af hvordan det skal indrettes.

Når indretningen ikke vil falde på plads, fortæller det mig bare, at jeg er i proces, og når mit hjem sejler på den måde som det har gjort i foråret, VED jeg, at det er tid til at stoppe op og trække vejret helt ned i maven.

Jeg bruger med andre ord mit hjem som målestok for hvor jeg er, og hvor jeg måske trænger til balancering, for de ydre omgivelser afspejler altid den indre tilstand - Ikke kun hos mig, men også hos dig.

Brug dit hjem som målestok

Kig dig omkring med helt nye øjne, som havde du aldrig set din bolig før og spørg dig selv

  • Hvordan ser der ud hjemme hos mig lige nu?
  • Hvis min bolig var mit indre, hvad fortalte den så om min tilstand?
  • Er der noget der trænger til at blive balanceret?

Du vil måske blive overrasket.
Måske havde du et billede af, at du var totalt i alignment, men ved nærmere eftersyn af dit hjem, viser det sig, at der er steder, der ikke er helt optimale?
I så fald: Er der nogle udfordringer i dig, som du har vendt dit blinde øje til, hvis du skal være helt ærlig?

Jeg har aldrig oplevet, at omgivelserne fortæller noget andet end hvordan den indre tilstand reelt set er, så læg evt. baguakortet over din bolig og bliv klogere på hvor dine udfordringer ligger, hvis du ikke kan greje den.

Og husk lige, at der ikke er noget forkert eller dårligt i, at hverken du eller dit hjem ikke er i topform - Det er en del af livets cyklus, så se det som en fantastisk mulighed for forbedring, i stedet for at skælde dig selv ud over, at det ikke er perfekt.

 

Læs også Feng shui bolig - Hvorfor

Modtag Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil

Nysgerrig på feng shui? Så se mere HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.