Du vil gerne indrette dig med god feng shui, dels fordi det gør dit hjem opløftende at opholde sig i, men også fordi lige tiltrækker lige.
Når du indretter dig med ting, der ikke gør dig glad, skruer det ned for den gode energi i dit hjem, og samtidig vil du tiltrække alt muligt ind i dit liv, der også skruer ned for den gode energi i dit liv.
Indretter du dig derimod med ting, der fylder dig med god energi, kærlighed og glæde, tiltrækker det endnu mere ind i dit liv, der giver dig god energi, kærlighed og glæde.
I feng shui er det Ch’i energien vi gerne vil gøre glad, så hvis du skal vurdere, om du har lavet god feng shui i dit hjem, kan du forestille dig, at Ch’i er et menneske, der drages af lys, skønhed og steder hvor det er dejligt at være, men frastødes af mørke og kedelige steder.
Tag temperaturen på din feng shui ved at spørge dig selv:
- Hvis Ch’i var en person, ville den så føle sig velkommen, når den træder inden for i mit hjem?
- Ville den synes, at der er hyggeligt at være?
- Er der nogle steder der er dejlige at opholde sig?
- Er der nogle ikke så dejlige steder, der kunne trænge til et skud god energi?
- Er der mange mørke hjørner, hvor nullermændene altid samler sig og energien står stille?
De fleste af os har steder i vores hjem, hvor vi har mere lyst til at opholde os end andre, og du kan være sikker på, at de steder du holder mest af, er dem der har bedst feng shui.
Det optimale er, at vi kun har ting vi elsker, og som vi bliver glade af at omgive os med, men mange af os har alligevel ting i vores hjem, som vi ikke bryder os om, og er det tilfældet kunne det være fint at gå i gang med at skille sig af med dem.
Måske kan du i de tunge områder lade dig inspirere af de steder, hvor du elsker din indretning, og tilføre noget skønhed der hvor der ikke er så skønt, og på den måde løfte energien til god feng shui de steder der trænger.
Læs også Hyggelig feng shui indretning af din stue
Modtag Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil