Jeg er vild med Eckhart Tolle.
Desværre forstår jeg bare ikke særligt meget af det han siger.
Alene tempoet...
De alenlange tænkepauser i kombination med min popcornhjerne resulterer i, at jeg hører én sætning, og så er jeg allerede på vej med 180 km i timen ud i en helt anden retning i mine tanker.
(Yes, it isn't lost on me, at det er nuet han prædiker - så meget har jeg trods alt fattet)
Jeg troede ellers jeg var klar. Det gjorde jeg virkelig!
Det med at føle mig dum er story of my life
På et tidspunkt gik det op for mig, at jeg åbenbart har gået rundt med en historie om at man (læs: jeg) kun kan være klog på én bestemt måde.
✔️Hvis man kan følge med i de samfundspolitiske diskussioner til middagsselskabet (jeg har masser af meninger, men få argumenter...)
✔️Hvis man kan forstå og forklare videnskabelige undersøgelser, der underbygger fx kvantefysikken (det kan jeg ikke...)
✔️ Svare på alle spørgsmål i Trivial Pursuit fordi man har klæbehjerne og husker alle informationer man er blevet præsenteret for hele sit liv (glem det...)
✔️Hvis man synes den hypede film som alle andre er vilde med, er det fedeste på jorden (det gør jeg sjældent...)
✔️ Og listen fortsætter (med ting som jeg heller ikke kan eller er enig i...)
Hvorfor er det også at jeg spilder min tid på at binge Paradise Hotel og konspirationsteorier, i stedet for at læse dybdeborende spirituelle bøger og se politiske debatter på DR2?!
Jeg troede mine dumhedskvaler ville være et overstået kapitel, da jeg trådte ind i den spirituelle verden, og begyndte at omgive mig mere og mere med mennesker, som jeg følte mig på bølgelængde med.
Men igen, lidt ligesom med Tolle, mærkede jeg ikke altid de samme energier som andre i rummet, og følte mig forkert, fordi jeg ikke så portaler over alt.
Ergo: Jeg måtte jo være dum som en dør.
Jeg fandt den helt store kølle frem og slog igen mig selv hårdt i hovedet, mens jeg skammede mig over min blondhed.
Indtil jeg lige stoppede op et øjeblik.
Træk lige vejret ned i maven Rebekkah, måske er du klog på en anden måde...
Måske behøver du ikke kunne forklare om kvantefysik, meningsmålinger og dybsindige eksistentielle spørgsmål for at være “klog” - For hvad er “klog” egentlig?
At jeg har hukommelse som en guldfisk og kun husker “uvigtige” ting som folks stjernetegn, at de bakser med relationen til deres mor, hvem de var i et tidligere liv og, nåh ja, alenlange lister over feng shui regler, KUNNE måske også være godt for noget...?
Kæft hvor har det taget mig mange år at være ok med, at jeg ikke nødvendigvis er det samme sted som alle andre.
Og forstå, at det som jeg interesserer mig for, fordyber mig i, og som er vigtigt for mig at vide, rent faktisk bliver siddende i min blonde hjerne.
Jeg behøver ikke knokle for at forstå og huske ting der ikke interesserer mig, det tager nogle andre sig af.
Og Halleluja for at de fatter Tolle, brænder for at fordybe sig i politiske diskussioner og synes at Tarantino er genial!
Efterord
Der er håb forude.
Det har vist sig, at den Tolle lydbog jeg var gået i gang med, er über advanced.
Jeg er i stedet gået om bord i "En ny jord" (igen), og håber nu alligevel, at blive en del af det kloge segment i den spirituelle verden.
Læs også Autentisk kamæleon
