Henover sommeren har jeg givet den gas med opgraderinger i mit hjem, og været i gang langt flere steder end de anbefalede max 3 baguaområder.
Faktisk er det næsten hele min lejlighed, der har fået en kærlig overhaling, og da jeg fik mit nye spisebord, var det åbenbart dråben. Bang! Så lå jeg der, med en god gammeldags fengshuenza.
Lad mig forklare:
Når du rykker rundt, tilfører nyt og fjerner gammelt i dit hjem, sker der en omjustering af energien, lidt ligesom når du banker en sofapude, der ikke har været banket i lang tid: Alt det støv den har samlet, bliver hvirvlet op i luften.
Støvet vil måske genere dig, fordi det forringer sigtbarheden (hvis det var en meeeeget støvet pude), og måske klør det i øjnene eller du får kriller i halsen, indtil det lægger sig igen.
På samme måde hvirvler energien i dit hjem og i dit liv (dine livsomstændigheder, relationer, gamle mønstre inden i dig og hvad der ellers trænger til at blive støvet af) rundt, indtil den finder en ny og forhåbentlig bedre plads.
Hvirvler du op i energien i et livsområde, du har nogenlunde balance i, svarer det til, at puden blev banket for et par dage siden, og måske kun støver en lille smule.
Er det et livsområde der er i stor ubalance, kan det til tider føles lidt mere turbulent, ligesom en meget støvet pude vil hvirvle helt vildt meget støv op i luften.
Og har du, ligesom jeg havde i sommerferien, gang i næsten alle hjemmets puder på én gang, kan det ophvirvle så meget støv, at det lige kræver en pause, indtil det har lagt sig igen.
Derfor kan en opgradering af dit hjem af og til resultere i at din krop skal ned og ligge i en form for influenzalignende tilstand, mens omfordelingen af energien kallibrerer sig med dit system.
Hvis lysten til at ændre noget i mit hjem er der, vil jeg ikke lade mig skræmme af hvad der evt. kan ske ved det. Når inspirationen rammer mig, ved jeg at det er fordi jeg er klar til et skift i energien, og det går jeg med, også selvom det måske resulterer i lidt feber eller andre “spændende” oplevelser.
Husk på, det er ikke altid at man skal rense ud og kallibrere. Nogle gange er det kun positive forandringer der sker, som følge af feng shui justeringeringerne. Og skulle fengshuenzaen indfinde sig, er sådan set bare at overgive sig til det.
Så hold dig endelig ikke tilbage af frygten for en reaktion, vid blot at den kan komme, og at alt er som det skal være hvis det sker.
Læs også Derfor er din indgang så vigtig i feng shui
Modtag Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil