Kender du det, at du cykler i højeste gear? I modvind. Op ad bakke. Og det regner....
Bliver du stædigt ved med at træde i pedalerne, stadigvæk i højeste gear, mens du drivvåd og prustende, forbander cyklen og det det danske klima langt væk? Og når du når til tops, er du garanteret lige ved at besvime af dine anstrengelser?
Eller finder du regntøjet frem og skifter til 1. gear, så du nemmere når toppen?
Det går måske lidt langsommere, men turen derop er mere tør, knap så hård og når du når toppen, har du stadig energi til at fortsætte til du når din destination.
Det kan endda være at du er en af dem, der vælger at stå af og vente til vejret er skiftet, eller parkerer cyklen og tager en bus eller taxa i stedet?
For mig giver det god mening at skifte til 1. gear, når livet går op ad bakke. Eller helt at holde en pause.
Jeg får ikke noget ud af at bruge alt mit krudt på at kæmpe og lide, andet end jeg er fuldstændig tømt for energi, når jeg kun er nået halvvejs.
Ved at sætte farten ned eller stoppe helt op, har jeg overskud til at nyde udsigten på min rejse, også selvom det måske ikke altid er lige smukt.
Jeg kan også overveje muligheden for om det er en god idé at skifte retning, eller fortsætte den vej jeg oprindeligt havde planlagt.
På den måde, har jeg stadigvæk en chance for at bevare masser af energi til at nå min mål.
Læs også Mit liv som spirituel
