Bliver du stædigt ved med, at træde i pedalerne i højeste gear, når du cykler op ad bakke i regnvejr og modvind?

Og er du lige ved at besvime af dine anstrengelser, når du når til toppen, fordi du cyklede videre, stadigvæk i højeste gear, selv da du helt udmattet, drivvåd og prustende, forbandede cyklen og det danske klima langt væk?

Eller finder du regntøjet frem, og skifter til 1. gear, så du nemmere når til tops?

Det går måske lidt langsommere, men turen derop er mere tør, knap så hård og når du når toppen, har du stadig energi til at fortsætte til den endelige destination.

Det kan også være at du er en af de få, der vælger at stå af og vente til vejret er skiftet, eller parkerer cyklen og tager en bus eller taxa i stedet?

For mig giver det i hvert fald god mening at sætte tempoet ned, når livet går op ad bakke. Eller helt at holde en pause.

Jeg får ikke noget ud af at bruge alt mit krudt på at kæmpe og lide, andet end, at jeg er fuldstændig flad på batteri, før jeg er nået halvvejs.

Ved at sætte farten ned, har jeg overskud til at nyde udsigten på min rejse, også selvom det måske ikke altid er lige smukt.

Vælger jeg ligefrem, at stoppe op, kan jeg også bedre mærke efter i mig selv, om det kunne være en god idé at skifte retning, eller om jeg stadigvæk skal fortsætte den vej jeg oprindeligt havde planlagt.

Og jeg slipper for at være løbet tør for energi før jeg når i mål.

Læs også om hvordan du finder en Feng shui expert

Vil du have mig på besøg? Så tjek Unicorn DeLuxe Sessionen