En nat vågnede jeg midt om natten i en strøm af downloads fra God knows where.
Når det sker, kan jeg lige så godt opgive at falde i søvn igen, indtil jeg har skrevet alle de tanker og idéer ned der vælter rundt i mit hoved, så jeg noterede løs, og lagde mig til at sove igen.
Men da jeg vågnede næste morgen, var der en af de noter, jeg havde skrevet til mig selv i løbet af natten, som jeg slet ikke forstod:
"Vær et træ, ikke en laks"
Jeg var lige ved at kassere den, men så dæmrede det.
En laks svømmer mod strømmen.
En lang udmattende kamp af knoklen og pressen sig selv i evig søgen efter at nå i mål.
Fremad går det, uden hvile eller mærken efter om retningen er den rigtige.
Og den kan jo se, at alle de andre laks har gang i det samme, så det må være sådan man er i verden.
Et træ jagter ikke resultater.
Det har tillid til at der sker hvad der skal ske, når tiden er til det.
Det går ikke i panik over at bladene falder af om efteråret, men bliver stille, og bruger vinteren til at vokse sig stærk indefra.
Når foråret kommer, pibler nye skud frem, og træet står endnu større og stærkere, end da det gav slip på det der faldt fra.
Uden kamp.
(Jow, jeg ved godt, at der er en grund til at laksen instinktivt føler sig drevet til at gøre som den gør, men derfor syns jeg stadigvæk billedet giver mening...;)
Læs også gerne om Spirituel opvågning
