Når vi taler belysning i feng shui, er belysning ikke bare en praktisk foranstaltning vi har behov for, for at kunne se noget.
Belysningen i dit hjem fortæller også noget om hvor meget du tør stille dig frem og lyse op i verden, helt autentisk, præcis som du er.
Har du god belysning hele vejen rundt, er det et tegn på, at du er i livet på en måde, hvor folk kan få øje på dig, og aldrig er i tvivl om hvem du er og hvad du står for.
Halter det med belysningen i dit hjem, har du mørke hjørner, eller hele mørklagte rum i din bolig, er det oplagt at gå på opdagelse i hvor og hvorfor du har tendens til at gemme dig væk, ikke bare for andre, men også hvor du har blindspots på dig selv.
I mørket kan vi som bekendt ikke rigtig se noget, så jo flere mørke hjørner, des mere gemmer du væk.
I din opdagelsesrejse kan du tage baguakortet med til hjælp, og undersøge hvilke baguaområder, det står værst til i med din belysning.
De områder hvor den er ikke-eksisterende eller utilstrækkelig, vil være samme områder af dit liv, hvor du ikke lader dig selv skinne igennem, eller på andre måder er udfordret på om folk "ser" dig.
Hvordan står det til med feng shui belysningen i dit hjem?
Kig på dit hjem, som har du aldrig set det før, og spørg dig selv:
- Hvordan er belysningen i mit hjem?
- Er det det samme hele vejen rundt, eller er der steder der er bedre oplyst end andre?
- I hvilke baguaområder ligger de mørke hjørner?
- Hvad er det, jeg ikke selv vil se omkring mig selv, hvor er mine blindspots?
- Hvilke sider af dig står du ikke ved, hvad er du bange for, at andre får øje på?
- Hvad holder dig tilbage fra at stråle som den sol, du er?
Når du har fundet de mørke områder, kan du skabe bedre belysning med almindelige lamper, lyskæder, strearinlys, eller lidt mere drastisk, slå hul i væggen og indsætte et vindue.
Vær nysgerrig på hvad der sker i dit liv i tiden efter du har skruet op for belysningen, og læg mærke til hvor du bliver skubbet ud i mere autenticitet, eller på andre måder får oplyst forskellige sider af dig selv og dit liv.
Læs også om Udenforliggende baguaområder
Modtag Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil