Hold dig opdateret på hvad der sker i Queenager universet - Fællesskab, inspiration & events ♡

Ja Tak!

04

apr

Personlig feng shui
Tags: , ,

Personlig feng shui

Det kan være, at du ikke bryder dig om farven rød i dit anerkendelsesområde, eller måske synes du ikke ligefrem det pynter i din indretning, at omgive dig med pengefrøer og andre kinesiske symboler?

Så kommer det aldrig til at gøre noget feng shui mæssigt for dig, fordi du ville presse en filosofi ned over hovedet på dig selv, som du ikke er vokset op med, og som derfor ikke nødvendigvis kickstarter den samme energi i dig, som den gjorde i en kineser for flere tusinde år siden.

Hvis den gør, er det jo bare dejligt, og så skal du bare give den gas med de officielle feng shui regler, men under alle omstændigheder er det altid vigtigt, at du mærker efter i dig selv, hvad der giver dig et løft i energien, som jo er det feng shui grundlæggende går ud på.

Praktisér din egen personlige feng shui

Når du vil praktisere personlig feng shui, skal du først og fremmest lægge alle feng shui regler væk, og glemme at de nogensinde har eksisteret.
Ikke fordi de er dårlige eller forkerte, men lige nu handler det om hvad DU mærker.

  • Hvilken farve har du egentlig lyst til, at din væg skal være?
    Forestil dig, at væggen er malet i fx din yndlingsfarve og mærk hvordan det føles i dig. Godt, neutralt, tungt?
  • Hvordan vil det være, hvis du rykker fx sofaen et andet sted hen?
    Sæt dig i den og mærk hvordan det føles i dig. Godt, neutralt, tungt?
  • Forestil dig en pengefrø eller et andet kinesisk symbol i dit hjem, hvordan føles det i dig? Godt, neutralt, tungt?
    Er der noget andet der kan symbolisere den energi du gerne vil optimere endnu bedre?
Stil dig selv spørgsmål de steder i din bolig, hvor du gerne vil lege med energien i din indretning, og bliv klogere på, hvad det gør for dig, når du finder svarene i dig selv.

Som en lille funny note, så læg mærke til, at når du laver feng shui på den måde, hvor du først mærker efter i dig selv, og først bagefter tjekker op på reglerne for at se om der er noget du får lyst til at tilføje, fordi du har LYST, ikke fordi du SKAL vælge noget, vil du opdage, at det du mærkede 9 ud af 10 gange faktisk matcher feng shui reglerne.

 

Læs også Er du empat?

Modtag Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil

Nysgerrig på feng shui? Så se mere HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.