Skulle du gå med et ønske om at blive berømt, er baguaområdet for anerkendelse og berømmelse området at investere energi i, men at det hedder berømmelsesområdet er ikke ensbetydende med, at du skal være berømt.
Det handler mere om, at træde frem i spotlightet og indtage pladsen på dit livs scene, i stedet for at gemme dit sande jeg væk, fordi du tror, det ikke er værd at elske med alle de skavanker, du render rundt med.
Er du meget styret af, hvad andre mon tænker om dig eller bange for at fylde, er dette et skønt område at gå i gang med.
Apropos det med at træde frem i sit lys, så er al belysning godt i området: Pejs, sollys, stearinlys og elektrisk lys.
Vil du hellere arbejde med mere personlige symboler, kan du anbringe dine diplomer, eksamensbeviser, medaljer, scrapbøger med bedrifter eller noget andet, der viser noget omkring præstationer, du er stolt af.
Har du nogle idoler eller mennesker, hvis livsindstilling og fremtræden du gerne vil sammenlignes med, kan du også hænge billeder af dem.
Husk, at du ikke behøver at tilføre alt fra oversigten, og at det skal fungere rent praktisk og være noget, der gør dig glad inden i for, at det er god feng shui for dig.
Boost området for Anerkendelse og Berømmelse med:
- Lys i alle former, fx. stearinlys, elektrisk, billeder af lys
- Trekantede former, lyn, zigzag
- Røde farvenuancer
- Diplomer, præmier eksamensbeviser og lignende
- Personlige symboler og citater, der fortæller, hvad du gerne vil stå for
Læs også om Baguaområdet for børn og kreativitet
Tjek bogen Skab et liv du virkelig elsker med god feng shui
