Det behøver ikke være så svært at komme i gang med at praktisere god feng shui, og med få justeringer, kan du forbedre energien i dit hjem markant.
Her får du 5 nemme feng shui tips:
1. Den lækre indgang
Du kan sagtens have fantastisk god feng shui kørende inde i dit hjem, men der er ikke meget ved det, hvis alt dette er gemt bag en kedelig indgang.
Ch’i energien kommer nemlig ind i dit hjem igennem din hoveddør, og derfor er det vigtigt at din indgang fremstår lækker og tiltrækkende.
Forestil dig at du kigger på en husfacade med 20 altaner, og kun en af dem har de smukkeste blomster i altankasser.
Det vil helt sikkert være altanen med blomsterne dine øjne søger hen til, og sådan er det også med Ch’i energien – Where the eye goes, energy flows.
2. Omgiv dig med ting du elsker
Rigtig mange mennesker ejer en masse ting, som de enten er ligeglade med, eller som de ikke rigtig bryder sig om.
Nogle gange fordi det er noget de har arvet eller fået i gave.
Andre gange fordi, det bare er fulgt med dem, uden de har tænkt nærmere over det.
Jeg er på ingen måde en person der går op i det materielle, men når du omgiver dig med ting du elsker, bliver du glad, og glæde er en stor del af god feng shui.
3. Ryd op
Rod er en af de største energidræbere, hvis du spørger feng shui, men der er forskel på rod.
Der er det rod, der er flow i, som er en del af, at man lever og bor i et hjem.
Det kan være avisen der er på vej til papircontaineren, legetøjet på gulvet eller det sammenlagte vasketøj, der er på vej i skabet. Det er ikke så “farligt”.
Og så er der det rod, som vi ikke er så vilde med: Alt det, der er proppet væk i skuffer og skabe, som ingen har forholdt sig til.
Alle de fysiske ting vi ikke forholder os til, afspejler alt det i vores liv vi ikke forholder os til, og det er en klods om benet på dig, der gerne vil være i flow.
4. De små ting gør også en forskel
Du behøver ikke rykke alle dine møbler rundt, og male alle vægge i bestemte farver, for at skabe god feng shui i din bolig.
Det er rigtigt, at det har betydning, hvordan dine møbler står, men de helt små ting kan også sagtens løfte energien i hjemmet rigtig meget.
Smukke blomster og tændte stearinlys kan gøre en kæmpe forskel, hvis du altså er til den slags.
Det kan også være fine billeder med yndlingsmotiver, eller en væg malet i din yndlingsfarve.
Det vigtige er, at det føles godt i dig.
5. Den indre feng shui
Feng shui handler ikke kun om det ydre, men i lige så høj grad om det indre.
As within – So without.
Alle ting, møbler, mennesker, tanker, følelser osv er energi, der hænger sammen, ligesom alle vanddråberne smelter sammen i det store hav.
Og alt påvirkes af hinanden.
God indre feng shui er, at være bevidst, og arbejde med de issues, der spænder ben for dig.
Når du gør det, rykker du dig mentalt, hvilket er afgørende for, om der er noget i dit liv der ændrer sig.
Du skaber også plads til, at åbne for alle de dejlige ting, livet har at byde på, og ikke mindst overskud til, at bidrage til god energi i verden.
Læs også Hvordan man laver et alter?
Tjek onlinekursus Feng shui for begyndere
