Fung sway, fang shui, fæng sui... kært barn har mange stavemåder.
Men hvordan staves det, hvad er det og hvordan udtales det egentlig?
Den korrekte stavemåde er FENG SHUI.
Feng betyder vind, og shui betyder vand på kinesisk.
Feng shui er en flere tusind år gammel visdom der stammer fra Kina, som går ud på, at skabe harmoni imellem mennesker og deres omgivelser.
Det ydre afspejler det indre, så er der ting man ønsker at ændre i sit liv, kan man, ved at indrette sig efter feng shui principperne med farver, former og symboler, justere den energi der påvirker tilværelsen, i den retning man selv ønsker - Meget kort fortalt.
Der findes mange forskellige retninger inden for feng shui, som kan opdeles i to hovedmetoder; Kompas metoden, hvor man arbejder efter verdenshjørnerne, og 3dørs metoden, hvor det er den vej energien strømmer ind i boligen, der bestemmer hvordan man lægger baguakortet.
Hvordan udtales Feng Shui?
Ifølge Wikipedia udtales det fång schwææj, men jeg vil dog mene, at der er lige så mange måder at udtale det på, som der er kinesiske dialekter.
Terah Kathryn Collins fra Western School of Feng shui, hvor jeg har uddannet mig, udtalte det ganske vist fång sway, men her i Danmark har alle de feng shui konsulenter jeg er stødt på, hver deres måde at udtale det på, heriblandt feng sui og fång sway.
Jeg har lagt mig midt imellem og vælger at udtale det feng sway.
Læs også om Penge feng shui
Modtag Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil