Dame midt i livet! Hold dig opdateret på hvad der sker i Queenager universet - Fællesskab, inspiration & events ♡

Ja Tak!

Feng Shui Dit Liv

På Feng Shui Dit Liv online kurset kommer du hele vejen rundt i dit liv og din bolig, med både den ydre og den lige så vigtige indre feng shui, der vil transformere dit liv mere end du kan forestille dig.

 
Kurset indeholder:

  • Pdf'er med nemme oversigter over hvordan du booster hvert livsområde optimalt med den bedste feng shui
  • Lydfiler, der forklarer alle pdf'er, og går dybere i feng shui filosofien
  • Film med konkret inspiration til feng shui indretning af hvert moduls livområde i dit hjem
  • Extra videoer hvor jeg forklarer, tegner og fortæller om feng shui og temaet for hvert modul
  • En healende visualiserings rejse til hvert livsområde, så du kan få healet op på alt det gamle, der har det med at dukke frem, når man går i gang med at arbejde bevidst med med feng shui og energi

 

Når vi ændrer energien i vores indretning, ændrer livet sig også.

Alt er energi, der er forbundet som vanddråberne er forbundet i det store hav, det er også derfor du får lyst til at flytte rundt og omdekorere, når der sker ændringer i dit liv.
Ligesådan kan du den anden vej rundt, bevidst ændre energien i dine omgivelser med feng shui, og på den måde ændre dit liv - Jeg har set de vildeste mirakler ske både i mit eget og andres liv, bare ved få bevidste justeringer i indretningen.

Hvis du er i tvivl om hvorfor det er så vigtigt at arbejde med energien, kan du se en kort forklarende video HER.

Feng shui er slet ikke så svært at gå til.

Det er en skrøne at du skal male alle dine vægge i mærkelige farver og skifte alle dine møbler ud for at praktisere god feng shui.
Du kan sagtens lave rigtig god feng shui med helt enkle justeringer, og ting du allerede har i dit hjem - Og det lærer du på Feng Shui Dit Liv kurset.

De 12 moduler indeholder:

1. Modul - Introduktion
I det første modul bliver du grundigt indført i hele feng shui tankegangen, og det at arbejde bevidst med energien.
Du bliver introduceret for baguakortet, de 5 elementer, yin og yang balancen, og lærer hvordan du tiltrækker den gode energi til dit hjem, så der er et godt udgangspunkt at arbejde videre med i de næste moduler, hvor det går løs med energien indendøre.
Du finder også materiale omkring dine chakra, fordi jeg godt kan lide at arbejde holistisk med feng shui, og derfor kommer du altså også til at arbejde med dine chakra under hele forløbet.

2. Modul - Centerområde, Jordelement & Solar Plexus Chakra
På 2. modul kommer du for alvor i gang med baguakortet og det første område, centerområdet, som handler om hele din grounding i dig selv, så du har et godt udgangspunkt, at arbejde ud fra fremover.
Hvis du ikke kan mærke hvad der føles rigtigt for dig, fra kernen i dig, kan du nemlig ikke lave god feng shui i dit hjem.

3. Modul - Området for Familie/Helbred & Træelement
I dette modul kommer du til at kigge dine familiemønstre nærmere efter i sømmene.
Hvilken muld er du spiret op af, og hvilke ting er du blevet præget med i din opvækst, som har gjort dig til den du er i dag på godt og ondt.
Området her handler også om hele din helbredstilstand, så har du skavanker eller andre ting omkring din levevis, er dette også et område, der kommer til at rykke en masse for dig.

4. Modul - Området for Visdom/Selvindsigt & Pandechakra
Feng shui er i sig selv en kæmpe gave til selvudvikling, fordi det sætter så meget gang i energierne hele vejen rundt i livet, men når du når til området her, er der mulighed for at grave nogle lag længere ned, og virkelig få arbejdet i dybden med nogle ting, som vil ændre dig som person fremover.
Går du og overvejer (videre)uddannelse eller fordybelse i specifikke emner, er dette område fantastisk at arbejde med.

5. Modul - Tøjets Feng Shui & Spaceclearing
I dette modul tager vi lige en lille pause fra indretningen, og stiller ind på at få renset ud i energierne med spaceclearing.
Der bliver også tid til at kigge tøjskabet efter i sømmene.
Hvordan kan du booste dig selv med god feng shui energi, afbalancere de 5 elementer, bruge farverne til at styre din energi i den retning du ønsker det, altsammen via din påklædning.

6. Modul - Området for Karriere/Livsvej & Vandelement
Dette modul handler om noget så stort og fantastisk som meningen med dit liv!
Har du lidt svært ved at gennemskue dit unikke bidrag her til jorden, vil du gerne have fokus på forfremmelse, nyt job, eller andet inden for karriereområdet, kommer der til at ske ting og sager, når du går i gang med området her.
Har du haft lidt udfordringer omkring oprydning og spaceclearing, er der inspiration at hente til hvorfor du bliver ved med at rode.

7. Modul - Området for Rejser/Hjælpsomme Venner & Kronechakra
At være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, er den direkte billet til et liv fyldt med mirakler, og er der noget dette område er leveringsdygtig i, så er det netop mirakler.
Du kommer i dette modul til at arbejde med din connection til dine engle, som altid står klart til at hjælpe dig, når blot du beder om hjælp.
Du lærer at forbedre energien i dit sociale liv og til netværksforbindelser, og så selvfølgelig, som det fremgår af overskriften på modulets tema, kommer du til at lære, at optimere energien omkring rejseaktivitet.

8. Modul - Området for Børn/Kreativitet, Metalelement og Harachakra
Livet behøver ikke altid være så alvorligt.
Dette moduls tema lægger op til mere livsglæde, sanselighed og tænken ud af boksen.
Ønsker du at blive gravid, eller på anden måde "give fødsel" til et projekt af en art, er det også i området her det vil være en god idé, at lægge energien.
Der skal manifesteres gennem leg og kreative udfoldelser - Nu skal livet leves!

9. Modul - Området for Kærlighed/Parforhold & Hjertechakra
Hvad er livet uden kærlighed?
Er der overhovedet noget ved noget, hvis kærlighed er ikke-eksisterende i vores liv?
I 9.modul kommer du til at arbejde med kærlighed på alle planer: Kærligheden til dig selv, til livet, i dit parforhold og i virkeligheden kærligheden i alle dine relationer.

10. Modul - Området for Anerkendelse/Berømmelse, Ildelement & Halschakra
Det er ikke alle der ønsker berømmelsens lys skinne på sig, men ville det ikke være skønt, at have mod til, at lade alle facader falde, stille dig frem i dit lys, og skinne som den stjerne du er?
Helt ærligt, nøgent og autentisk.
Drømmer du om reel berømmelse, er dette område også guld værd, at arbejde med.

11. Modul - Området for Rigdom/Velstand og Rodchakra
Rigdomsområdet handler om økonomi, selvværd, og så handler det om så meget mere end penge.
Modulets rigdomstema handler om alt hvad der er værdifuldt for dig; Måske har du en hobby, 7 katte, nogle skønne børnebørn, eller noget helt fjerde værdifuldt du gerne ville have mere af i dit liv - Den energi får du alle redskaber til at fyre op under her.

12. Modul - Havens Feng Shui og Opsummering
Rosinen i pølseenden.
12 modulers intensiv feng shui rejse er ved at finde sin afslutning, og har du en have, kan du finde feng shui inspiration til den her i sidste og afsluttende modul, hvor vi også har fokus på at få samlet løse ender og besvaret spørgsmål, der kunne finde på at opstå her til sidst.

PRIS DKK 1.250,-

>>>>>> Se udtalelser

 

De mest almindelige spørgsmål


Det dér med teknik er ikke lige mig, kan jeg så finde ud af at følge kurset?

Det er faktisk ikke særlig teknisk, se selv på videoen her hvordan det foregår.
Skulle du alligevel have tekniske udfordringer, sidder supporten altid klar til at hjælpe dig hurtigst muligt.

Kan man tage kurset, når det passer en bedst? Altså ikke på faste dage og aftener?

Det er lige præcis det du kan.
Du har adgang til alt materialet lige så snart dit køb er gået igennem og kan downloade til din computer, så du kan gennemgå det fuldstændigt i dit eget tempo.

Hvad hvis jeg bor sammen med andre, skal de så også lave feng shui for at det virker?

Nej, du kan sagtens lave din egen feng shui, uden at dine børn, mænd, koner eller andre der måtte bo under samme tag som dig behøver at deltage i det.
Det kan dog godt være, at de bliver påvirket af din gode feng shui, da energien vil påvirke alle i boligen, men mon ikke det går ok.

Jeg har tidligere tilmeldt mig onlinekurser, som jeg aldrig fik taget mig sammen til at tage, vil jeg så få noget ud af det her?

Det kommer jo lidt an på din egen motivation.
Er du nysgerrig på feng shui? Vil du gerne ændre dit liv?
Så burde det være motivation nok….?
Jeg har i hvert fald gjort mit for at variere materialet, så der er lidt for enhver smag: Små videoer, lydfiler man kan lytte til når man alligevel er på farten, nemme pdf oversigter til feng shui indretningen, og spørgsmål at besvare de dage man har lyst og overskud til at dykke dybere.

Hvorfor skal jeg også arbejde med min indre feng shui?

Det er ikke nok, at du rykker din sofa, maler en væg og sætter to ens potteplanter i din vindueskarm.
Det er en god start, ja.
Men når du ændrer i den ydre energi, vil der også ske ændringer i dit indre, som du bliver nødt til at forholde dig til, for at rykke dig et nyt sted hen.
For at hele din indre verden skal kunne følge med alle de skønne ydre feng shui justeringer du laver, er der også lige så vigtigt materiale til det indre arbejde i hvert modul.

PRIS DKK 1.250,-

Få også adgang til kurset gennem All Inclusive medlemsskabet

 

 

Andre der har kigget på Feng Shui Dit Liv kurset, har også været nysgerrige på disse