Download Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil og lær den magiske filosofi at kende

Ja Tak!

04

apr

7 gode råd til SoMe detox
Tags:

7 gode råd til SoMe detox

Inden jeg går i gang med de 7 gode råd til SoMe detox, og hvorfor det er en god idé at holde en pause med de sociale medier engang imellem, så lad mig lægge ud med at sige, at jeg er vild med de sociale medier, og har haft mange gode fester kørende derinde.

Som empat er det et et fantastisk sted at mingle, fordi jeg kan tappe ind og ud af festen, og nøjes med at deltage, når det passer min energi, men desværre er der også meget jeg suger ind i mit system, som nogle gange påvirker mig på en ikke så heldig måde.

Andres følelser, meninger og måder at være i verden på, er ikke optimale for mig at blende for meget med, især hvis jeg er lidt mere sensi end normalt, og jeg kan sagtens se en sammenhæng mellem mit forbrug af SoMe som værende væsentligt højere, hvis jeg har underskud på energikontoen.

De sociale medier ved nærmest mere om os end vi selv gør, og vores feed er nøje sat sammen, så vi ser mest af det vi elsker og er enige med.
Hver gang vi møder det på skærmen der gør os glade, eller, endnu bedre, får et like, udløser det opturs hormonet dopamin, som føles så dejligt for os, at vi hurtigt higer efter næste fix, og før vi får set os om, er vi afhængige af skidtet.
Se evt. The Social Dilemma og The Great Hack, hvis du er klar på en øjenåbner af dimensioner.

Dermed ikke sagt, at jeg slet ikke er på de sociale medier når alt er A-OK, for det er jeg.
Men uanset humør og indre balance har jeg flere gange i løbet af året korte ellere længere perioder med SoMe detox, om ikke andet, så for at komme den dårlige vane, hvor jeg rækker ud efter telefonen hver gang jeg har et stille øjeblik, til livs.

7 gode råd til SoMe detox

  1. Beslut dig og fortæl det til verden
    Bestem dig for hvor længe din SoMe detox skal vare og meld din pause ud til dine omgivelser, hvis den er af lidt længere varighed.
    På den måde ved du, at folk kontakter dig andre steder end de sociale medier, hvis de vil have fat i dig, og når du har sagt det højt, kan det hjælpe dig med at holde dig på sporet den periode du har sat dig for.
  2. Erstat med noget andet
    Når du vil af med en gammel vane, er det smart at udfylde tomrummet fra det du slipper, med noget andet.
    Hvis du er lige så gammel som mig, kan du nok godt huske hvordan livet var inden smartphones invaderede vores liv, og måske holdt du dig beskæftiget med noget der er værd at genoptage? Hvis ikke, er det jo bare at gå på opdagelse i hvad der kan udfylde al den fantastiske tid du nu får frigivet.
  3. Start i det små
    Er det svært for dig at holde fri fra de sociale medier i en længere periode, kan du til en start nøjes med at holde en pause fx fra du vågner til efter frokost/1 døgn/en weekend, eller aftale et kort tidsrum med dig selv, hvor du må være på, fx mellem kl 16-17 hver dag.
  4. Gør det besværligt 
    Er en decideret pause uoverskuelig, kan du slette app'en fra din telefon, så du skal på computeren for at komme på dine sociale medier, eller flytte appen længere bagud på din telefonskærm, så du skal om på fx side 3 før du når den du vil have fat på.
    Når der er længere vej til at klikke dig ind, har du tid til at genoverveje, om det virkelig er nødvendigt for dig at logge på, ligesom det vil kræve mere af dig, at skulle i kiosken efter chokolade, end hvis det lå i køkkenskabet.
  5. Sluk for remindere 
    Er du ikke klar til at fjerne app'en fra din telefon, kan du slå notifikationer fra, så du ikke hele tiden får aktiveret din FOMO, som er en af de smart udtænkte features, der hele tiden holder os på tæerene efter næste dopaminfix.
    Tro mig, du går ikke glip af noget.
  6. Stop vanen
    Ofte tænker vi ikke engang over hvad vi har gang i, og tjekker vores sociale medier uden helt at være klar over at vi gør det.
    Hjælp dig selv til at droppe den dårlige vane ved at opbevare telefonen uden for din rækkevidde, put fx telefonen i en skuffe når du kommer hjem og anskaf dig et gammeldags vækkeur, så du også får telefonen ud af soveværelset.
  7. Bliv bevidst
    De sociale medier er nok et af den vestlige verdens mest udbredte dulmedrug, når vi ikke magter os selv og de svære ting i livet.
    Spørg dig selv, hvad det er du flygter fra hver gang du dykker ind i telefonen for at lade dig opsluge af en verden uden for dig?

 

Læs også om Baguaområdet for visdom og selvindsigt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.