Som årene går, kan tøjet godt hobe sig op.
Måske har du været doven og sprunget over, når det kom til oprydning i klædeskabet.
Måske har du ikke nænnet at skille sig af med den 10 år gamle meget-lidt-kønne-men-stadig-fyldt-med-minder-om-første-date-med-mr. Right-top.
Eller den dér sommerkjole du kunne passe inden du fik børn….
Når du ikke rydder ud engang imellem er, kommer energien til at stå stille, og du bliver hængende i noget gammelt, der ikke længere passer til dig.
Det gælder både for dig og for dit tøj.
Men når du rydder op og sorterer fra, skaber du plads – ikke bare til nyt dejligt tøj, men også til en ny version af dig.
Sådan gør du med oprydning i klædeskabet:
1. Del tøjet i 3 bunker:
a)
Det du ved du aldrig kommer til at gå i.
Denne bunke gives væk eller puttes i en sort sæk, klar til Kirkens Korshær, loppemarked eller affald.
b)
Det du ikke rigtig ved om du kommer til at gå i.
Denne bunke tøj, er den tricky bunke. Her ligger alt det der er midt imellem.
Læg det på loftet eller i kælderen. IKKE BAGEST I SKABET!
c)
Det du elsker og som du ved, at du vil gå i stadigvæk.
Denne bunke kigges lige en extra gang igennem med lidt mere kritiske briller.
Er der noget der er meget slidt eller forvasket? Er der noget der ved nærmere eftertanke i virkeligheden hører til i en af de andre bunker?
Tilsidst ordnes det resterende, lægges pænt sammen, hænges på bøjler og puttes tilbage i skabet i nydelig orden selvfølgelig.
Et godt trick er, at hænge bøjlerne omvendt, så kan du hurtigt spotte hvad du ikke har haft på, næste gang du skal rydde op i dit tøj.
2. Efter 3 måneder gøres status.
Har alt det du beholdt i skabet været i brug? Er der noget der kan lægges væk? Og hvad med alt det der røg i kælderen/på loftet? Savnede du noget af det?
Ellers: afsted med det!
Læs også om God feng shui til Venus retrograd
Tjek onlinekurset Feng shui for begyndere
