Feng shui dit soveværelse

Du undrer dig måske over hvorfor det er så vigtigt med god feng shui i dit soveværelse, fordi det “jo bare er et sted, du skal sove”.

Men faktisk er det også her du genoplader, og det har din underbevidsthed brug for ro og comfyness til.

Soveværelset symboliserer samtidig dit kærligheds- og sexliv, og skal derfor også gerne føles som en varm omfavnelse, lige så snart du træder ind af døren – Hvis altså den følelse føles rigtig for dig.

Guide til god feng shui i dit soveværelse

Der er overvejelser, der er værd at tage med, når man indretter sit soveværelse:

Placering af sengen

Placer din seng, så du kan se døren, når du ligger i den, og hav gerne en sengegavl, så dit urinstinkt kan slappe helt af, når du sover.
Tunge ting over sengen, som fx hylder, giver uro, da dit urinstinkt bare ligger og venter på hvornår det mon dratter ned i hovedet på dig.

Farver til soveværelset 

Spar endelig ikke på farver i den varme ende af farveskalaen, som fx rosa eller sandfarvet, der bidrager til en blød og indbydende atmosfære.
Er du ikke til farver, kan du også skabe blødhed med vamsede tekstiler eller dæmpet belysning.

God energi hele vejen rundt

Hav en komfortabel madras, dyner og puder i luksuriøse materialer og dejligt sengetøj, der gør dig lykkelig indeni. 
Red sengen, når den ikke er i brug, så den fremstår imødekommende og klar til at tage imod dig, når du skal sove.
Tilføj også gerne noget, der stimulerer alle dine sanser på en lækker måde, som fx dufte eller musik.

Soveværelset som symbol på kærlighedslivet

Ønsker du, at tiltrække en partner, eller styrke båndet mellem dig og din nuværende partner, kan du forstærke tosomhedsenergien med parvise genstande: To ens sengeborde, to sengelamper, to dyner, to puder osv.
Husk også personlige symboler, der styrker kærligheden til dig selv.

Bonus feng shui tip til indretning af dit soveværelse

Sørg for, at du har en god udsigt fra sengen, så du tager noget positivt med dig ind i søvnen, når du lukker øjnene om aftenen, og med dig videre ud i dagen, når du står vågner og står op om morgenen.

 

Læs også lidt om God feng shui til Venus retrograd

Tjek bogen Skab et liv du virkelig elsker med god feng shui