Feng Shui for Sjælen

Feng Shui for Sjælen er til dig, der længes efter, at føle dig hjemme, ikke bare i dine omgivelser, men også i dig selv.

Måske er du et sted i livet, hvor tingene har ændret sig, eller måske mærker du bare, at der er noget, der kalder på mere autenticitet og mere DIG – Og et hjem, der støtter op om den energi.

Feng Shui for Sjælen handler ikke om firkantede regler, nervøst velour og drømmefangere, men om at skabe rum, der styrker DIN energi og DIN rejse hen mod en stærkere og endnu mere autentisk version af DIG.

På forløbet får du både anvisninger til helt konkrete feng shui tiltag du kan lave i din bolig, og sjove små øvelser, hvor du inviteres til at kigge på din indre feng shui, så du rent faktisk rykker dig et nyt og bedre sted hen.

Deltagelse på kurset kræver ikke, at du har styr på dig selv og dit hjem. Det eneste det kræver er, at du har lyst til at møde dig selv og dit hjem med ærlighed, kærlighed, nysgerrighed, bevidsthed og intuition.

Og der er guld at hente uanset om du er nybegynder, eller kender til feng shui i forvejen.

Du får:

  • En nem overskuelig pdf-oversigt over den overordnede feng shui indretning til hvert livsområde
  • Små opgaver til hvert livsområde, der giver dig en uvuderlig bevidsthed om den bedste feng shui for DIG

Indhold:

Uge 1 – Intro 

Du lærer hvordan baguakortet skal placeres over din bolig, og hvad er skal til, for at tiltrække den gode energi til din indgang og ind i dit hjem, så miraklerne kan begynde at udfolde sig.

Uge 2 – Centerområdet

Du lærer hvordan du bedst indretter dit centerområde, så du bedre mærker hvem du er i din kerne og hvad du egentlig har lyst til.

Uge 3 – Familie og Helbred

Du lærer hvordan du bedst indretter dit område for familie og helbred, og får kigget både dit helbred og dine familiemønstre nærmere efter i sømmene, så du bedre kan sortere det fra, der måske spænder ben for dig i dit liv.

Uge 4 – Visdom og Selvindsigt

Du lærer hvordan du bedst indretter dit område for visdom og selvindsigt, så du kommer lag dybere i dig selv, og får nye indsigter, der måske vil overraske dig.

Uge 5 – Karriere og Livsvej

Du lærer hvordan du bedst indretter dit område for karriere og livsvej, så du får et tydeligt billede af, hvad dit bidrag er til jorden og hvordan du styrker dit karriereliv.

Uge 6 – Rejser og Hjælpsomme Venner

Du lærer hvordan du bedst indretter dit område for rejser og hjælpsomme venner, så dine netværk ekspanderer og englene synger.

Uge 7 – Børn og Kreativitet

Du lærer hvordan du bedst indretter dit område for børn og kreativitet, så livet bliver mere leg end leverpostej, og nye muligheder manifesterer sig.

Uge 8 – Kærlighed og Parforhold

Du lærer at indrette dit område for kærlighed og parforhold, så det får et boost af den skønneste kærlighedsenergi, og kærligheden i dit liv blomstrer.

Uge 9 – Anerkendelse og Berømmelse

Du lærer at indrette dit område for anerkendelse og berømmelse, så du får mere mod til at stråle som det fantastiske fyrtårn du er.

Uge 10 – Rigdom og Velstand

Du lærer at indrette dit område for rigdom og velstand, så dit selvværd styrkes, og rigdom på alle planer strømmer ind i dit liv.