Få besked når der er nyt fra Rebekkah du ikke vil gå glip af Ingen spam - Kun kærlighed ♡

10

okt

Hvad der skete da jeg lavede feng shui i mit centerområd
Tags:

Hvad der skete da jeg lavede feng shui i mit centerområd

Disclaimer fra din feng shui guru:
Feng shui fixer ikke dit liv ved et fingerknips.

Alle de irriterende ting man kan møde gennem livet går ikke væk af at du indretter dig på en bestemt måde.
Men du får et BEDRE liv, hvis du vælger at arbejde med de udfordringer der kommer op til overfladen, når du har lavet dine feng shui justeringer - Det er det vi kalder en feng shui udrensning.

 

Hvad der skete da jeg opgraderede mit centerområde

Fx har jeg for nylig toptunet mit badeværelse, som ligger i centerområdet.
Centerområdet står for centrering, grounding, at være i nuet, og i det hele taget at være til stede på denne jord, hvilket mange af os spirituellaer er mere eller mindre udfordrede af.

Mit centerområde trængte seriøst til en ordentlig opgradering, og hvis du har læst min bog, ved du også at jeg altid har været udfordret på alt hvad centerområdet står for.
Et glimrende eksempel på hvordan det ydre afspejler det indre.

Jeg har arbejdet med mig selv og mine handlemønstre i mange år, og troede egentlig at jeg havde fået godt styr på den del af mit liv, men der er altid et lag dybere, så efter jeg renoverede mit badeværelse, har alting omkring centerområdets temaer buldret løs.

Lidt tungnem er jeg jo, for jeg forstod ikke først hvorfor alle mulige “grounding-og-være-tilstedeagtige” ting kom i en kæmpe bølge af irriterende udfordringer, andet end at der var noget i gang, som jeg blev nødt til at forholde mig til.

Tung, og ked stod jeg så en dag og børstede tænder i mit nyrenoverede badeværelse. Som jo ligger i centerområdet. Og pludselig gik det op for mig at hallååå det er jo derfor jeg skal til at forholde mig til alt det her endnu engang.
Der var en udrensning i gang - Jeg skulle længere ind.

 

Feng shui udrensning

Dit liv bliver ikke mirakuløst perfekt ved at rykke lidt rundt på dine møbler efter alle feng shui kunstens regler, og dem der bilder dig andet ind lyver.
Men feng shui er en perfekt gave til udvikling, transformation og til at lave bevidste ændringer i livet til det bedre.

Hvis du har et tema eller et livsområde du er stærkt ubalanceret inden for, kan en udrensning kan være nødvendig, og den kan opleves meget forskelligt.
Nogle mærker nærmest ingen ting, hvor andre står med en følelse af at hele verden er imod dem og at ingen ting lykkes.

En udrensning er IKKE farlig.
Det kan være en udfordring, ja, men prøv alligevel at mærke og kigge på de følelser og gamle mønstre du bliver trigget på.

Perioden bliver ikke mindre smertefuld af at ignorere det der kommer op, og jeg har lært gennem tiden, at jo bedre jeg læner mig ind i udfordringerne og forholder mig til det der sker i mit system, des bedre kommer jeg igennem, og ud på den anden side endnu mere styrket, renset, stærk, modig, frisk, og måske en lille smule uglet alt efter hvor vildt et ridt det har været.

 

Gaven i min udrensning

Gaven for mig i denne udrensning, har meget handlet meget om forbedringer i min livsstil, for at komme mere ned i kroppen, som er en vigtig del af min grounding.

Jeg er kommet i gang med at gå mine ture igen, som stabiliserer både groundingen og min idérige tankevirksomhed, der kan køre ret så hurtigt.
Jeg får presset mine juicer og spist bedre end jeg gør når jeg er i ubalance.
Jeg er kommet igang med træning og havbadning igen.
Jeg er kommet igang med min meditationspraksis igen, som er så god for mig, fordi jeg pludselig ikke kunne mærke hvad der var godt for mig længere.

Og så har jeg haft nogle gode snakke med nære og kære, hvor jeg er blevet klogere på mig selv og har healet nogle gamle mønstre, som gjorde at jeg stod i vejen for mig selv.

 

Sådan kommer du bedst igennem en udrensningsperiode

Hvis du føler dig skrøbelig og ved siden af dig selv mens du renser ud, skal du vide at det er helt normalt.

Det bedste du kan gøre mens det står på er, at være kærlig ved og med dig selv: Få masser af hvile, god og nærende kost, tilbring tid i naturen, gå en tur i skoven, bad i havet, kram et træ, mediter, omgiv dig med positive mennesker der bakker dig op, tal pænt til dig selv, og lav god feng shui i dine omgivelser med en smuk buket blomster, stearinlys eller andet der gør dig glad at kigge på.

Og vid, at det ikke varer ved.
Regnen stopper, og du kommer snart til at se solen igen.

 

Find ud af hvor du har de 9 livsområder liggende i dit hjem

Vil du lære mere om feng shui

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.