Få besked når der er nye indlæg og andet der kan inspirere dig i din personlige og spirituelle udvikling ♡

01

jan

Farvetrends i 2019 og hvordan de påvirker dig
Tags: , , ,

Farvetrends i 2019 og hvordan de påvirker dig

Selvom jeg ikke går op i at følge trends, finder jeg alligevel gang på gang mig selv tiltrukket af en farve, møbel eller andet, som jeg så opdager er på mode (som man sagde i gamle dage).

Jeg tænker, at trends udspringer af en overordnet energi, som vi alle er påvirkede af på verdensplan, siden flertallet pludselig er vilde med helt specifikke tøjsnit, ting eller farver.

Ligesom det gør sig gældende med astrologiske aspekter, er det forskelligt fra person til person hvornår vi rammes af denne energi, og derfor er en farve trendy hos trendsetterne før den vinder indpas hos mængden.

De "modefarver" vi kobler op på og har lyst til at omgive os med, er dem der påvirker os i den retning, som vi hver især er klar til i vores udvikling som sjæl, under indflydelse af verdensenergien.

Mørkegrøn

Jeg har fx længe tænkt på at anskaffe mig en mørkegrøn neglelak, er på udkig efter en ny cykel i mørkegrøn, og når jeg kigger rundt i mit hjem, er den mørkegrønne en gennemgående farve, som jeg ikke havde særlig meget af for bare et år siden.
Og nu ser jeg, at mørkegrøn, ifølge farvefirmaet Dyrup, er en af trend farverne i 2019.

Den grønne farve er en harmonisk og balancerende farve, der giver en energi af vækst og sundhed.
Jo mørkere den bliver, des mere ro giver giver den.

Grøn styrker desuden hjertechakraet, som står for kærlighed, hengivelse og medfølelse, og da farverne optages både gennem hud og øjne, vil en bh eller top i grøn gå ind og støtte op om energien i hjertechakraet.

Koral

Koralfarven er PEJ gruppens bud på en trendfarve i 2019.

Koral har i mange år været en favorit hos mig, og den opløftende energi der ligger i blandingen mellem orange og pink, slår aldrig fejl, hvis jeg har en dag hvor jeg er lidt trist og tung.

Pink har samme power og slagkraft som rød, men bliver mere feminin i sin energi, jo mere lys, støvet og blid den er.
Orange påvirker os med glæde og styrker harachakraet, som er forbundet med seksualitet, nydelse, leg, kreativitet, indre barn og lyst til livet.

Kombinationen af alt dette, er hvad koralfarven giver dig, når du bærer den i dit tøj og har den i dine omgivelser.
Jeg tror måske, at efterspørgslen på koralfarvede trusser er steget efter jeg i mine feng shui kurser har nævnt, hvad de kan gøre for energien.

Turkis

Turkis, som trendekspert Anette Eckmann har meldt ud som 2019 trendfarve, har jeg tilgengæld ikke følt mig tiltrukket af.

Eller det troede jeg ikke, for da jeg kiggede på de billeder jeg har fået lavet til mine nyeste kurser, måtte jeg indrømme over for mig selv, at turkis alligevel har fået sneget sig ind på mig, uden at jeg har opdaget det.
(Faktisk opdagede jeg, at de nyeste billeder (som blev taget i '17) primært indeholder de tre trendfarver - selvom jeg ikke bryder mig om at være med på moden).

Turkis er en frisk, energisk og sporty farve, der også virker helbredende.
Det fandt man ud af ved blandt andet at lave forsøg på hospitaler, hvor patienter på turkise hospitalsstuer blev hurtigere raske end dem der lå på de almindelige hvide stuer.

Turkis hører også til halschakraet, som står for kommunikation og udtryksevne, så turkis omkring halsen i fx et tørklæde, vil styrke dette.

 

Læs mere om Farvernes betydning

Bliv klogere på farvernes betydning og omgivelsernes påvirkning på mine Feng Shui Kurser

Læs om Feng Shui og tjek gerne mine Feng Shui Kurser, eller Spirituelle Kurser til din personlige og spirituelle udvikling.

8 kommentarer til indlægget


  • Kære Rebekkah.
    Tak for din mail omkring farvetrends 2019. Jeg har for nylig købt en nederdel i samme
    grønne farve, som er vist på billedet. Normalt er det ikke den farve, som jeg ville vælge.
    Jeg har tidligere fulgt nogle af dine on-line kurser, som har været meget inspirerende.
    Endvidere har jeg fulgt et on-line kursus med Lillian Too, som fremhæver den røde farve pga. “flying stars” i 2019. Især i centrum af boligen skal ild-elementet være stærk.
    Så hun anbefaler blandt andet stærk lys / røde farver m.m.
    Ligesom rødt tøj / tørklæde / læbestift.

    • Selvtak 🙂
      Ifølge den feng shui retning jeg følger (3dørs metoden), er for meget rød i centrum ikke godt, da det kan skabe uro og stress, hvor man gerne skulle have grounding og ro.
      Men lige præcis pga forskellige opfattelser af hvad der er bedst, er min holdning at den enkelte bør mærke indad og finde ud af hvad der føles bedst.

  • Tak, dette var lige hvad jeg havde brug for at læse i dag. Jeg er også meget tiltrukket af koral for tiden, og har ikke tænkt over symbolikken i den orange og pinke farve. Det giver god mening, da jeg gerne vil styrke hara. Jeg kom til at tænke på om det har betydning at man bærer farven netop på chakret, eller om det også ville styrke det kvindelige område hvis man f. eks. får koral striber i håret:-)

  • Lige netop de 3 “modefarver” har jeg altid haft i mit hjem, dog er den koral hos mig erstattet med svag rosa.
    Mit badeværelse er netop malet mørk grøn, men ved ikke om netop den farve er speciel god i det rum.🤔
    Vh Malou

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

    Download Ebog og audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil 

    Download Ebog og audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil og skriv dig samtidig op til løbende at få fengtastiske feng shui tips og tilbud i indbakken
     
    JA TAK
    close-link