I en periode havde jeg utrolig travlt med at være ovre i hvordan andre spirituelle var i deres spiritualitet.
Især dem uden jordforbindelse whatsoever.
Min cykel er blevet stjålet og hvor meget jeg end forsøger at se gaven i det, som vi spirituellaer jo helst skal, føler jeg mig meget udfordret på ikke at kaste diverse besværgelser i retning af den dumme cykeltyv, der har gjort mit liv mega besværligt.
Kender du det, hvor man pludselig opdager, at man har skåret sig selv midt over, i et forsøg på at imødekomme andres behov (eller måske snarere selvopfundne behov hos andre), i forhåbning om at alle kan lide en?
Jeg har skiftet navn i alt 4 gange i mit liv, og det nyeste gik for nyligt igennem efter at have ligget til godkendelse et halvt års tid, fordi jeg jo selvfølgelig har fundet på noget man ikke kender i forvejen.
✧ Spirituella On The Loose ✧ 
