Download Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil og lær den magiske filosofi at kende

Ja Tak!

03

mar

5 nemme tips til god feng shui
Tags:

5 nemme tips til god feng shui

Det behøver ikke være så svært at komme i gang med at praktisere god feng shui.
Med helt få og enkle justeringer, kan du forbedre energien i dit hjem:

1. Den lækre indgang

Energien kommer ind i dit hjem igennem din hoveddør. Derfor er det vigtigt at din indgang fremstår lækker og tiltrækkende.
Forestil dig at du kigger på en husfacade med 20 altaner, og kun en af dem har de smukkeste blomster i altankasser. Det vil helt sikkert være altanen med blomsterne dine øjne søger hen til.
Sådan er det også med energien Chi, den tiltrækkes af det samme som øjnene gør.
Så du kan altså sagtens have en vild og fantastisk god feng shui kørende inde i dit hjem. Der er dog ikke meget ved det, hvis alt dette er gemt bag en kedelig indgang. Det kan energien overse og derfor ikke strømme ind ad.

Husk: Where the eye goes, energy flows.

2. Omgiv dig med ting du elsker

Det er efterhånden gået op for mig, at rigtig mange mennesker ejer en masse ting, som de enten er ligeglade med, eller som de ikke rigtig bryder sig om.
Nogle gange fordi det er noget de har arvet eller fået i gave. Andre gange er det fordi, det bare er fulgt med dem, uden de har tænkt nærmere over det.
Jeg er på ingen måde en person der går op i det materielle, men når du omgiver dig med ting du elsker frem for ting du er ligeglad med eller ikke bryder dig om, bliver du glad, sådan er det for alle.
Og glæde er en stor del af god feng shui.

Er dit hjem fyldt med ligegyldige ting, der ikke siger dig noget, eller har du kun ting omkring dig som du elsker?

3. Ryd op

Rod er en af de største energidræbere - Men der er forskel på rod.
Der er det rod der er flow i, som er en del af at man lever og bor i et hjem.
Det kan være avisen der er på vej til papircontaineren, legetøjet på gulvet eller det sammenlagte vasketøj der er på vej i skabet.
Det er ikke så "farligt".
Det rod vi ikke så godt kan lide i feng shui, er det rod der står stille og sætter en stopper for energiflowet.
Det er alt det rod der er proppet væk i skuffer og skabe, som ingen har taget stilling til, der ikke er så godt.

Alt det rod vi ikke har taget stilling til, afspejler alt det i vores liv vi ikke har taget stilling til.

4. De små ting gør også en forskel

Du behøver ikke rykke alle dine møbler rundt og male alle vægge i bestemte farver, for at skabe god feng shui i din bolig.
Det er rigtigt at det kan gøre en forskel, at din sofa er placeret op af den ene væg fremfor midt på dit stuegulv, men de helt små ting kan også sagtens løfte energien i hjemmet rigtig meget.
Smukke blomster og tændte stearinlys kan gøre en kæmpe forskel, hvis du altså er til den slags.
Det kan også være fine billeder med yndlingsmotiver, eller en væg malet i din yndlingsfarve.

Det vigtige er, at du finder de små ting der vil gøre en positiv forskel for dig.

5. Den indre feng shui

Feng shui handler ikke kun om det ydre, det handler lige så meget om det indre.
Alt er energi.
Alle ting, møbler, mennesker, tanker, følelser osv er energi, der hænger sammen ligesom alle vanddråberne smelter sammen i det store hav.
Og alt påvirkes af hinanden.
Derfor er der ikke megen god feng shui over at al din energi kun er lagt i at få dit dyre palads indrettet efter sidste nye fancy trend, hvis du samtidig er ved at brænde sammen af stress over at alt skal være perfekt, eller dit sind er en stor tordensky af negative tanker.

God indre feng shui er at tænke positive tanker, at have en positiv livsindstilling og overskud til at sprede god energi i verden.

 

Læs også Hvad er et alter og hvordan man laver det

Modtag Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil

Nysgerrig på feng shui? Så se mere HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.