Få besked når der er nyt fra Rebekkah du ikke vil gå glip af Ingen spam - Kun kærlighed ♡

Sådan får du yin og yang balance via dit tøj

Min yngste søn og jeg har tilbragt hele weekenden i nattøj og sokker, og i går toppede vi den med dyne og film i sofaen. Hele dagen.

I lørdags var jeg endda nede og handle i hyggeheldragten (og højhælede guldsneaks – what a match).

Nåmen vi trængte til det, for som han så rigtigt sagde lørdag morgen: “Mor, hele ugen skal vi op og ud af døren, kan vi ikke bare blive hjemme og hygge?”.

Jeg er generelt ikke særligt god til at slappe af og lave ingen ting.
Jeg har et job jeg brænder for, så det er svært at lade Mac være Mac og lade være med at skrive.
Eller udvikle de nye idéer…eller lave momsregnskabet…eller noget helt fjerde.
Så det var en skøn gave, da han kiggede på mig med de store blå øjne og bare bad om ro, hygge og nærvær sammen med mig i sofaen.
Det fik han, og det har virkelig været en superskøn weekend.

Balancen mellem Yin: Det feminine, rolige og indadvendte, og Yang: Det maskuline og udadvendte, er sjældent i balance hos mennesker her i den vestlige verden.
Oftest er det den maskuline handlekraftige yang energi der dominerer – Vi har alt for travlt med at have travlt.

Men det er når vi slapper af, at vi når ind til kerne af hvem vi virkelig er inderst inde.
Og det er her vi får den jordforbindelse, der gør at vi står solidt plantet, når hverdagen bryder løs med tusindvis af gøremål.

Vi har brug for både yin og yang, og har du en hverdag der er domineret af fx. yangenergi, kan du nemt hjælpe yin energien på vej gennem det tøj du tager på og de ting du omgiver dig med.

Ønsker du mere yin-energi kan du omgive dig med/klæde dig i:

  • Mørke, rolige farver
  • Småmønstret
  • Textiler med textur
  • Mange detaljer
  • Lag på lag
  • Mange små accessories
  • Mange nips
  • Dæmpet belysning
  • Indretning med mange møbler
  • Små møbler og boligaccessories med mange detaljer

Ønsker du at skrue op for yang energien, kan du omgive dig med/klæde dig i:

  • Lyse pangfarver
  • Store mønstre
  • Ensartede glatte textiler
  • Få detaljer
  • Enkelt styling
  • Ingen eller enkelte store accessories
  • Få eller ingen nips
  • Skarp belysning
  • Enkelt strømlinet indretning
  • Store møbler og boligaccessories

 

Har du downloadet din GRATIS Ebog og Audiogudie til Fantastisk Feng Shui Livsstil?

Tjek gerne Feng Shui Dit Liv onlinekurset hvis du gerne vil lære en masse om feng shui, og hvordan du kan bruge tøj og indretning til, at give dig god energi i livet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *