Få besked når der er nyt fra Rebekkah du ikke vil gå glip af Ingen spam - Kun kærlighed ♡

Hvordan lægges bagua kortet?

Er du i tvivl om hvordan baguakortet lægges og hvad det går ud på, får du svaret her.

Hvad er et bagua kort?

Bagua kortet er det skema du lægger over din boligs plantegning, for at finde ud af hvor du har dine 9 baguaområder placeret i dit hjem.

Når du har fundet ud af hvordan baguakortet lægges, kan du finde ud af hvor dine 9 bagua områder ligger i dit hjem.

De 9 energi områder, repræsenterer hver specifikke områder af livet, og når du ved hvor de hver især ligger i dit hjem, kan du gå ind og arbejde bevidst med energien specifikt i det bagua/livsområde, hvor du ønsker at forbedre dine livsomstændigheder.

Kigger du på dit hjem, vil der være områder du er mere glad for indretningen i end andre, og her kan du være sikker på, at de baguaområder der halter i din bolig, også er de områder der halter i dit liv.

Når du optimerer energien i dine baguaområder med god feng shui, vil det hurtigt afspejle sig i de livsomstændigheder, der er forbundet med de baguaområder du har ændret energien i.

Det anbefales, at man arbejder i 2 – max 3 områder af gangen, da det kan være ret heftigt, hvad der sker, når man arbejder bevidst med energien.

Læs mere om De 9 bagua områder

 

Hvordan lægger man bagua kortet?

Det er forskelligt hvordan bagua kortet lægges, alt efter hvilken feng shui retning man følger.

I kompasmetoden udregner man hvordan bagua kortet skal lægges ud fra verdenshjørnerne, hvor man i 3dørs metoden, som er den metode jeg anvender, lægger bagua kortet ud fra den vej energien kommer ind i hjemmet.

 

Sådan lægges bagua kortet over dit hjem ud fra 3dørs metoden:

  1. Allerførst skal du bruge din plantegning.
    Hvis du ikke har den oprindelige plantegning, kan du godt bruge en håndtegnet du selv laver, som passer nogenlunde.
    Energien skiller ikke helt skarpt mellem hvert baguaområde, men blendes sammen hvor de mødes.
  2. Tag en lineal og en blyant.
    Tegn to vandrette streger langs ydermurene øverst og nederst, og to lodrette streger ved ydermurene i siderne, så stregerne rammer hinanden og danner en firkant omkring din plantegning.
  3. Nu deler du firkanten ind i 9 lige store dele.
    Baguakortet kan strækkes i højden eller bredden, så din firkant og felterne kan sagtens være lodrette eller vandrette.
  4. Forestil dig så, at du står ved din hoveddør.
    (IKKE bagindgang, som fx bryggers eller bagtrappe – Læs hvorfor i Derfor er din indgang så vigtig).
  5. Du har baguakortet foran dig, så de 3 nederste områder visdom – karriere – rejser/venner er tættest på din mave, og kan nu lægge det ned over din plantegning med de 9 felter, så kærlighedsområdet er længst væk til højre og rigdomsområdet er længst væk til venstre.
  6. Nu har du dine 9 baguaområder.
    Øverste række fra venstre: Rigdom – Anerkendelse – Kærlighed
    Mellemste række fra venstre: Familie/Helbred – Center – Børn/Kreativitet
    Nederste række fra venstre: Visdom – Karriere – Rejser/VennerDin indgang kan ligge i hvilket somhelst område af baguakortet.
    Bor du fx. på en 3 længet gård, er din indgang måske oppe i anerkendelsesområdet, eller bor du i et Vformet hus, er den måske i rigdom eller kærlighed.

 

Få mere hjælp til at lægge baguakortet og endnu mere feng shui inspiration i den GRATIS Ebog og Audioguide til Fantastisk Feng Shui Livsstil

Læs mere om kompasmetoden i Hvad betyder kompasretningerne i dit hjem?

Se film Baguakortet – Hvad går det ud på?

 

Vil du lære mere om feng shui og baguakortet?

Du kan lære meget mere om feng shui og baguakortet på Feng Shui Dit Liv onlinekurset og Intuitiv Feng Shui Uddannelsen

5 kommentarer til indlægget


  • Er forvirret hvordan kan ens indgang ligge i feks kærligheds området når man altid skal lægge bagua kortet med karriere mm ved hovedindgangen???

    • Du lægger ikke altid kortet fra karriere området, men karriereområdet vil altid flugte vandret med indgangen.
      Det er ikke altid man går ind nederst i baguakortet, hvis man fx bor på en trelænget gård, i et L formet hus eller lign, kan indgangen ligge et andet sted:)

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *