Få besked når der er nyt fra Rebekkah du ikke vil gå glip af Ingen spam - Kun kærlighed ♡

Hvordan jeg inviterer jeg rigdom ind?

Kære Rebekkah

Er i gang med at booste min bolig, og ladet mig inspirere af din ide med at tage baguakort for hver enkelt rum i boligen.

Er stødt på en mindre udfordring, da jeg fandt ud af at i min havestue ligger halvdelen af min havedør i rigdomsområdet, og i mit kontor ligger en fjerdel af rigdomsområdet ved vinduet.

Jeg læste engang at man kan hænge krystaller i vinduet for at bryde energier.

Har du nogle tips til, hvad jeg kan anvende til at invitere rigdommen ind, i stedet for at den  “fiser” ud af dør og vindue i rigdom områderne?

Er i gang med at male et penge energi billede til min entres rigdoms område, men det kan jo ligesom ikke hænge i vindue eller døren.

Kærlig hilsen

Isabelle

 

Kære Isabelle

Det vigtigste er, at du ikke låser dig fast på at tingene skal være på en bestemt måde, især når ikke boligen kan leve op til kravet om “den perfekte feng shui”.

Du kan sagtens booste dit rigdomsområde når det ligger i hhv. kontor og i havedør.

Havedøren kunne du male lilla, hvis det er en farve der tiltaler dig, du kunne sætte stickers på glasset, eller du kan måske have en facetsleben glaskrystal hængende.

Facetslebne glaskrystaller mangedobler energien, så det er vigtigt at du allerede har noget god feng shui kørende inden du hænger sådan en bandit op, for der er virkelig knald på.
Glaskrystallen kan også, som du selv er inde på, være med til at bryde energien, hvis du har en “energimotorvej” kørende, fx. mellem to døre eller to vinduer.

I kontoret kunne du måske hænge det fine rigdomsbillede du er i gang med at male i den del der ikke er vindue, booste med nogle skønne personlige rigdomssymboler, eller nogle af de andre ting der hører til rigdomsområdet.

Du kan forhindre energien i at sive ud, ved at praktisere god feng shui i din bolig, ved at indrette dig efter feng shui med det du elsker.

Jo højere og mere lækker energi du har i hjemmet, des mere har den dejlige Chi energi lyst til at hænge ud hos dig.

Kærlig hilsen

Rebekkah

 

 

Læs også brevkassens svar på Hvordan vælger jeg den rigtige lejlighed?

 

Vil du gerne lære mere om feng shui?

Få gratis ebog og audio guide til at lægge baguakortet

Tjek også gerne Feng Shui Dit Liv onlinekurset

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *