Få besked når der er nyt fra Rebekkah du ikke vil gå glip af Ingen spam - Kun kærlighed ♡

Februar 2017 Feng Shui Forecast

Februar måneds energi, og hvordan du arbejder bedst med den i din feng shui praksis.

 

Følelsen af at stå på to isflager

Mange har mærket skuffelsen brede sig over, at 2017 ikke var det blændende år, de havde regnet med det skulle være.

Endelig skulle vi være ude af det tunge 2016, men alligevel er der en følelse af, at stå med hvert ben på to isflager; Den ene 2016, der driver i den ene retning, og den anden 2017, der driver i den anden retning.

For dem der mærker skuffelsen, er der en (for de flestes vedkommende underbevidst) tendens til at være bange for at slippe det velkendte, og derfor bliver de hængende i det gamle år – Vi ved hvad vi har, men ikke hvad vi får.

Men du kan altså trygt slippe, tiden er virkelig til det nu.

Løft din fod fra 2016isflagen og træd over i det nye.
Selvom det muligvis vil føles usikkert, vil du hurtigt og nemt genfinde balancen, når du har begge dine ben på en isflage i stedet for to.

 

Ny klarhed

Når tingene ikke lige flasker sig, bliver du måske grebet af en desperat trang til at handle i blinde, og have 1000 jern i ilden på én gang, i stedet for lige at finde ro til at tage en god beslutning om hvilken vej der er smart for dig at tage.

Og ligesom med isflagerne betyder spredning af energien, at du ikke kommer mere end et par skridt ned af hver vej før at du må tilbage og gå to ned af den næste, tilbage, og to ned af den næste igen.

Det er ikke alle løsninger du kan handle dig frem til.

Nogle gange kommer svarene bedst gennem væren, dels fordi du ikke kan høre og modtage svarene når du handler hele tiden, men også fordi du ikke mærker hvad der er bedst for dig, når du løber afsted.

Slap nu af, træk vejret helt ned i maven og skab kontakt til din kerne, så du har kontakt til DIG.

 

Tag action

Prioriter dine drømme, og spørg dig selv hver gang du er ved at sætte et nyt skib i søen: Vil dette bringe mig et skridt nærmere mit største ønske, eller er jeg i gang med at overspringshandle og spænde ben for mig selv?

Tag en god beslutning for dig selv om hvilken vej du vil ned af, og gennemfør din rejse mod den destination du har udset dig.

 

Arbejd med februar måneds energi i din feng shui praksis

Vil du arbejde med energien i februar, kan du med stor effektivitet fokusere på:

  • Give slip – Ryd ud i dine ting og lav spaceclearing
  • Find balancen – Ground dig selv ved at styrke dit rodchakra og tilføre jordenergi i dit centerområde
  • Mere væren – Fokuser på Yin energien
  • Kontakt til din kerne – Styrk dit solar plexus chakra og justér ubalancer i dit centerområde
  • Tag action – Styrk ildelementet i din bolig og i det tøj du tager på

 

Se også filmen om Februar 2017 Feng Shui Forecast


Vil du lære mere om feng shui, baguaområder m.m?

Du kan gratis downloade Audio og Ebog til Fantastisk Feng Shui Livsstil og blive guidet til hvor dine baguaområder ligger, hvordan du forbedrer energien i hvert baguaområde og meget mere.
Ellers tjek Feng Shui Dit Liv onlinekurset, hvor vi kommer mere i dybden med hele feng shui filosofien.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *