Få besked når der er nyt fra Rebekkah du ikke vil gå glip af Ingen spam - Kun kærlighed ♡

Få fred med din krop

I denne uge har jeg fornøjelsen af at præsentere skønne Isabelle Bruun, hvis største mission er at hjælpe kvinder til at finde sig selv, genfinde glæden ved kroppen og elske sig selv.

What’s not to like?!

Isabelle:
“I vores samfund er der nærmest kommet en frygt for, at vi ikke hele tiden er i den højeste vibration.
Det er blevet super vigtigt, at vi viser, at vi er høj spirituelle, højt udviklede, højt vibrerende, og går rundt og udstråler kærlighed.
Det har bare en pris, for det betyder, at vi ikke længere har lyst til at mærke de lavere vibrerende følelser som fx skyld, skam, vrede eller hævngerrighed.
Vi dømmer dem ude som følelser, vi ikke har lyst til at føle. Men følelserne forsvinder ikke, de bliver derimod lagret i kroppen.
Kroppen taler sit eget sprog, og vi er ikke særlig gode eller særlig trænede i at lytte til den.

Alt vores viden er i hovedet.
Vi ved det hele, vi har læst alle bøgerne, og er super trænede i at reflektere over os selv.
Alligevel er det så svært at få skabt fred med kroppen.
Det er svært at elske kroppen, fordi det nogle gange føles som om, den lever sit helt eget liv.
Fordi vi ikke vil stå ved alle følelser, har vi lært at lukke af overfor kroppen, og vi kender ikke længere dens signaler eller dens visdom.
Det har bare aldrig været meningen, at vi skulle gå rundt på jorden uden at føle alle vores følelser.
Hvis vi ikke havde brug for dem, havde vi helt enkelt slet ikke fået dem.

Kroppen taler og når vi ikke lytter til den, er det som med alt andet, den begynder at råbe.
Det kommer til udtryk bla. som overvægt, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, smerter, og mest af alt som stress.
Vi er så vandt til stress så det nærmest virker som om, at verden er blevet afhængig af stress og craver adrenalin.
Det resulterer i, at vi lukker ned for kreativitet, drive, humor og seksualitet.
Vi kan ikke længere mærke det, når vi bliver vrede, og vi bliver eksperter i at dække andres behov og overhøre vores egne.

Hvordan vil du have det med at sige til din mand “Jeg kunne godt tænke mig en orgasme nu, og hvis du så vil hente en kop te bagefter” uden at give det samme til gengæld?
Og hvor nemt ville det være for dig, hvis han spurgte om det samme?

At få fred med kroppen betyder, at du accepterer, anerkender og elsker alle dine følelser og hele dig.

Hvis du vil begynde at lytte til din krop, kan du starte med at spørge dig selv “Hvad føler jeg lige nu?”
Når du har lyst til chokolade, er i gang med en kage, har hentet et glas vin, eller hænger ud på facebook uden at vide hvorfor, så stop op og spørg dig selv:

  • Hvad fortæller min krop mig?
  • Hvad beder min krop om lige nu?
  • Hvis jeg ikke valgte at gøre mig selv følelsesløs og dulme mig selv, hvilken følelse ville jeg så føle?


Add a little goodness

Når vi vil gøre noget godt for vores krop tror vi ofte fejlagtigt, at vi skal fjerne noget. Det kan fx være sukker, fastfood eller kaffe.
Men det stresser kroppen endnu mere.
I stedet kan du “Add a little goodness”. Giv kroppen noget af det, den godt kan lide.
Hver dag så spørg dig selv “Hvordan kan jeg elske min krop lidt mere i dag? Og hvad ville min krop nyde lige nu?”

I stedet for at forbyde dig selv at drikke cola, så tilføj en flaske rent vand og begynd at juice grøntsager, og nyd så din cola.
I stedet for at nægte dig selv at være på facebook, så put en gåtur på et kvarter ind efter aftensmaden, og hyg dig så på facebook når du er der.
I stedet for aldrig mere at må spise sukker, så spis et par stykker frugt mere hver dag, og spis din sukker i balance. Når først du og din krop er blevet fortrolige venner kan du fjerne ting uden, at den reagere med frygt og stress.

Når du mærker de følelser du helst ikke vil stå ved, så træk vejret ind i dem og lad dem passere.
Det varer ikke evigt, faktisk kun få minutter, og en følelse, der accepteres forvandler sig til en anden og lettere følelse. Ros dig selv og anerkend dig selv for, at du kan.
Hvis du er ked af det, kan du jo ikke benægte det faktum, at du er ked af det, men du kan dulme dig, og det er i længden ikke særlig højt vibrerende.
Den største kærlighedserklæring du kan give din krop, og den allerstørste genvej til at få fred med den, er at grine.

Når du giver kroppen små kærlighedsgaver, og tillader dig selv at mærke, hvad der nu er at mærke, så bliver verden et sjovere sted at være.
Når du griner så gør du det på en meget mere autentisk måde, og du vil opleve, at du synes mange ting bliver meget sjovere. Det er en høj vibration som er ægte og i integritet med hele dig.
Og når du griner så taler kroppen et sprog du kan forstå.

Din krop elsker dig ubetinget, uanset hvad du byder den, eller hvad du tænker om den.
Føl alle dine følelser, grin dig glad og i balance og vær god ved dig selv. Du vil opdage, at en kærlig, fredfyldt og harmonisk relatrion med din krop, er lige rundt om hjørnet.
Den elsker altid dig, og pludselig kan du mærke, at du også elsker den”.

Du kan finde mere om Isabelle på Isabellebruun.com

 

Vil du lære om feng shui?

Få gratis ebog og audio guide til at lægge baguakortet

Tjek også gerne Feng Shui Dit Liv onlinekurset

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *