Få besked når der er nyt fra Rebekkah du ikke vil gå glip af Ingen spam - Kun kærlighed ♡

Derfor er din indgang så vigtig i feng shui

For nylig var jeg ude og fortælle om feng shui og dets mirakler til et venindearrangement, hvor det viste sig, at over halvdelen af selskabet brugte bagindgangen som den primære indgang, hvilket er alt andet end optimalt for god feng shui.

Forestil dig, at din bolig er en krop med en organisme, der optager energi som føde.
Din hovedindgang er din mund, og din bagindgang er…nåh ja, din bagende.

Når du bruger din bagindgang som din primære indgang, svarer det til, at du føder kroppens organisme igennem bagindgangen, hvilket uundgåeligt vil give en forstoppelse.

Ergo, når du bruger din bagindgang som din primære indgang, vil du skabe en energetisk forstoppelse, og energiflowet vil ikke være optimalt.

 

Det er vigtigt at der er god energi omkring dit indgangsparti, så energien kan finde frem til dit hjem – Energy flows where attention goes.

Forestil dig at du aldrig har været ved din hovedindgang før, prøv at se det hele med friske øjne, eller bed evt en anden give dig feedback på hvordan din indgang opleves – Nogle gange ser andre bedre alt det vi ikke selv ser.

  • Hvad er det første dine øjne falder på, når du kigger på dit indgangsparti?
  • Er det noget lækkert, der får dig til at føle dig godt tilpas?
  • Eller noget gammelt og slidt, der skriger på kærlig behandling?
  • Har du et fint dørskilt placeret så man kan se det?
  • Viser det hvilken slags mennesker der bor her?
  • Har du en laber dørmåtte, der giver en lyst til at træde nærmere?
  • Hvad kunne du gøre for at trække endnu mere energi herhen?

 

Det er også værd at tage et kig på om der er et godt og positivt energiflow når man kommer inden for, så energien har lyst til at komme ind i dit hjem.

  • Hvad er det første du bliver mødt af, når du træder ind af din dør?
  • Er det en varm og imødekommende velkomst, dejlig duft, noget smukt for øjet, en fin entré med rum, plads og god energi?
  • Eller er det en rodet gang, fyldt med sko og overtøj, så døren ikke kan åbnes helt?
  • Hvad kunne du gøre for at optimere den gode stemning?

 

Hvis ikke energien bliver tiltrukket af din indgang og har lyst til at komme inden for, kan du lave den vildeste feng shui i dine gemakker herfra og til juleaften, uden den helt store effekt, fordi energien ikke er tilstede i dit hjem.

 

Læs også 5 nemme tips til god feng shui

 

Vil du lære mere om feng shui?

Få gratis ebog og audio guide til at lægge baguakortet

Tjek også gerne Feng Shui Dit Liv onlinekurset

 

13 kommentarer til indlægget


  • Hej Rebekkah Leve
    jeg skal fra 1. marts flytte mit firma til mit hjem og i den forbindelse får jeg husets hovedindgang mod nord i brug igen. Det har været låst af da (også) vi bruger bagindgangen mod vest som hoveddøren.
    Vi vil fremover bruge hovedindgangen til mit firmadør og ellers bruge bryggersdøren som familiehoveddør.
    Hvilken dør skal jeg så bruge for at lægge mit baguakort ? Jeg er ikke ny til baguakort, har dog set norddøren som en væg da vi ikke brugte den og overvejede at sætte en terassedør i på et tidspunkt.
    mange hilsner
    Kirsten

    • Det er en interessant gråzone, som jeg bedst ville kunne give det optimale svar på hvis jeg var der og oplevede faciliteterne live, men ud fra din beskrivelse, kommer her mit bedste svar:

      Der kommer uden tvivl til at være noget forvirring for energien, for hvor skal den ind?
      I min verden lægger man altid baguakortet fra hoveddøren, da det er her vi gerne vil have energien ind.
      Det vil aldrig være optimalt at anvende bagdøren som hovedindgang, og sådan som du beskriver bagdøren, føles/lyder den stadig som om den energetisk er en bagindgang/terassedør.
      Men er bolig og firma delt fuldstændigt op, så det ikke flyder ind i hinanden, og faktisk er 100 % adskilt, kan det til nøds gå, og du kan lægge hjemmets baguakort ud fra bryggersdør, der så er omdøbt til hoveddør.
      Men så skal der virkelig arbejdes på at gøre bryggersdøren til hovedindgang, med dørskilt, entré og hele pivtøjet:)

      Kærlig hilsen
      Rebekkah

  • Hei Rebekka. Er ny i feng shui men veldig interessert da jeg lenge har følt at det er noe galt med mitt hus, og jeg har fått utmattelsesyndrom og ønsker å jobbe litt med energiene. Mitt hus (enebolig) består av 2 leiligheter. Leiligheten i kjeller (som leies ut) har ingangsdøren i forsiden (mot sør), og etasjen over som vi bor i har inngangsdøren på “baksiden” (mot nord). Skal jeg gå ut fra min ingangsdør når jeg legger baquakart over huset?

  • Hej Rebekkah,

    Tusind tak for en inspirerende blog.

    Et spørgsmål omkring indgang..

    Vi har kun indgang af bagdør, om man vil.
    Der findes ingen anden indgang.
    Kan den så betragtes som hoveddør?

    Dbh
    Susanne

  • Vores hus har to døre der vender ud mod samme side.
    Den ene er bryggers døren som vi i familien altid bruger
    I bryggerset bor vpres hund.
    Så er der gæstedøren/entre døren. Der sådan set kun bruges til jul og fødseldag.

    Er det så vores hoveddør?

  • Hej Rebekkah

    Jeg har med stor interesse læst Kirsten Graae´s spørgsmål og dit svar.
    Sagen er nemlig den at vi snart flytter til ny bolig hvor vi skal bo og hvor min mand har virksomhed.
    Jeg har derfor været ved at lægge baguakort over privatdelen. For at få plantegningen til at blive en firkant har jeg forlænget “ydremurene” og privatdelens områder går derfor ud i firmadelen.
    Privatdel og firmadel er fuldstændig adskilt, dog med en dør i gangen som giver adgang til firmadel/privat del.
    Jeg tænker nu at jeg også kan lægge et baguakort over fimadelen, men hvad gør jeg når privatdel og firmadel går ind over hinanden i forhold til forlængelse af “ydremure” ?
    Håber du kan hjælpe mig lidt på vej 😉
    De bedste hilsner
    Pia

    • Kære Pia
      Jeg har desværre ikke længere kapacitet til at gå ind og besvare hvert enkelt spørgsmål på blog og sociale medier.
      Du er velkommen til at sende dit spørgsmål til brevkassen på rebekkah@rebekkahleve.dk “Brevkasse” i emnefeltet, så kommer svaret på blog/video på et tidspunkt – Og ellers er du også velkommen til at booke en session.
      Kh Rebekkah

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *