Få besked når der er nyt fra Rebekkah du ikke vil gå glip af Ingen spam - Kun kærlighed ♡

Baguaområdet for Børn og Kreativitet

I feng shui deles boligen ind i de 9 baguaområder, som hver står for et livsområde i beboernes liv.

Hvis indretningen ikke rigtig kan falde på plads, mange ting er gået i stykker, eller energien på anden måde er flad i et eller flere baguaområder, vil dette helt sikkert afspejle sig i beboernes liv, inden for det eller de pågældende livsområder.

Er der områder af livet man gerne vil peppe op, kan det nemt gøres ved at booste det baguaområde der hører til livsområdet.

I denne grå tid, som føles tungere for nogle end for andre, kan det fx. være en fin idé at sætte lidt fut i sit baguaområde for børn og kreativitet.

Baguaområdet for børn og kreativitet står blandt andet for en mere legende og kreativ tilgang til livet, og at det hele ikke behøver at være så firkantet, alvorligt og trist.

I dette område er der basis for at tænke ud af boksen og der må gerne være lidt skævt og Pippi Langstrømpe agtigt, med fødder på hovedpuden, heste i køkkenet, tiaraer i planterne, eller andet der kan skabe den skæve og legende energi.
Har du nogle udfordringer du har svært ved at få orden på, vil det ofte løse sig, hvis du tænker mere ud af boksen, og ændrer tilgang til problemet, og den energi bliver der pustet liv i, når du booster området for børn og kreativitet med god feng shui.

Området står også for forbindelsen til dit indre barn, så har du noget arbejde at gøre her, vil et symbol på dette i området for børn og kreativitet være rigtig godt.
Hvis du gerne vil være gravid, er dette også baguamrådet, der vil være smart at booste.

 

Vil du lære mere om feng shui?

Få gratis ebog og audio guide til at lægge baguakortet

Tjek også gerne Feng Shui Dit Liv onlinekurset

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *