Få besked når der er nyt fra Rebekkah du ikke vil gå glip af Ingen spam - Kun kærlighed ♡

Ærer du smerten i din transformation?

Vi forherliger ofte transformation, som kan være både fantastisk og nødvendig, men glemmer lige så tit, at ære den smerte, der ligger både i selve transformationsperioden, og tiden efter.

Ære at stå i et tomrum, hvor vi skal gøre os umage for ikke bare at proppe noget nyt ind, der kan dulme den larmende stilhed og sorgen over det der ikke er der mere, selvom det er godt at det er væk.

Ære måden at være i livet på, som nu er ny og anderledes.
Pludselig er alt hvad man kendte udvisket, man føler man sig fremmed i ellers nære relationer og aktiviteter der før gav mening, giver ingen mening længere.

Transformation er ikke for tøsedrenge og tøsepiger.
Det kræver kærlighed, mod og nærvær at sige farvel til det velkendte og trygge på en god måde.

På en eller anden måde er det som om at transformationsenergien har bygget sig op til sommeren og august måned hvor alt er kulmineret, i hvertfald inden i mig.

2017 har for mig været et år med store omvæltninger og voldsomme oplevelser.
Jeg har skåret en masse fra i mit liv, og der er stadigvæk ting der slippes og heales.

Min oplevelse er, at jo bedre vi er til at stå og mærke den tomhed, smerte og sorg der uundgåeligt følger med stor transformation, des renere og mere klar er vi til at heale sårene og hilse det nye velkommen med et åbent hjerte.

Lige nu lader jeg mig være skrøbelig som en nyfødt, og bruger det meste af min energi på at nære mig selv og finde mine fødder i det der mest af alt føles som en genfødsel.

Går i naturen, svømmer i havet, læser bøger, kigger ud i luften, skriver, sover, trækker vejret, dyrker yoga, får massage og er med de mennesker der betyder allermest for mig.

Jeg får dagligt kæmpe aha-oplevelser, fordi jeg bliver stående, lader lagene skrælle sig af (og ok indrømmet, jeg har også haft pauser hvor jeg har dulmet med fest, slik og sociale medier…), mens jeg stille og roligt lærer at navigere i min nye verden.

Der er noget nyt på vej og selvom jeg har en stærk anelse om hvad det er, skal det lige have lov til at finde sin form, inden jeg deler det med verden.

 

Tjek gerne Unicorn Lightworker Journey, hvis du gerne vil arbejde kærligt med dig selv og din tranformation i selskab med andre skønne mennesker, der er på samme rejse.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *